Onsdagens aviser med Novo Nordisk, SAS og B&O
BØRSEN
FEST PÅ MINIBØRSEN - EKSPERTER ER SKEPTISKE
Selv om der er en bølge af børsnoteringer på First North, er udbuddet af aktier så småt og overtegningen så stor, at det ofte er spild af tid at hoppe på vognen. Det mener flere eksperter. Stærkt overtegnede Penneo steg 114 pct. ved tirsdagens børsnotering. (Forside, side 20-21)
EFTER STORE MILLIONTAB: POWER SKAL TJENE PENGE OM TO ÅR
Efter flere år med milliontab satser elektronikkæden Power på at nå sorte tal om to år og skruer samtidig op for ekspansionen. (Side 6-7)
BESTYRELSESFORMAND OLE ANDERSEN ER DØD
Ole Andersen, der op gennem 2010'erne var bestyrelsesformand i blandt andet Danske Bank og B&O, er død. (Side 8)
CORONAKRISE HAR SENDT VIVINO ET ÅR FORAN PLANEN
Vinportalen Vivino har oplevet en voldsom stigning i vinsalget under coronakrisen og er nu blevet profitabel. (Side 11)
BANKER ADVARER MOD LANGT UDBYTTESTOP
Bankerne har lovet at droppe udbytter under coronakrisen. Men et fortsat udbyttestop kan gøre det svært for bankerne at rejse kapital. (Side 12)
NOVO NORDISK ANKLAGES IGEN FOR UFINE METODER I USA
Novo Nordisk anklages på ny for at overtræde markedsføringsloven i USA med Novoseven. Selskabet afviser anklagen. (Side 14)
ECB KLAR MED NY MILLIARDINDSPRØJTNING
Efter at ECB i marts kom med et særlig coronaprogram på 750 mia. euro, er der udbredte forventninger til, at programmet bliver kraftigt udvidet på det pengepolitiske møde i centralbanken torsdag. (Side 16-17)
BERLINGSKE BUSINESS
BANKER ADVARER OM OMFATTENDE SVINDEL MED HJÆLPEPAKKER
Bankerne og myndighederne sidder hver især med indsigt i mulig omfattende svindel med de milliardstore hjælpepakker under coronakrisen. Men afdækning af fusk hæmmes af, at de to myndigheder ikke må udveksle oplysninger trods mistanke. Bankerne presser på for at dele information i fortrolighed. (Forside, side 4-5)
AKTIEGAMBLING UNDER CORONAKRISEN
Danske investorer har været på tilbudsjagt under coronakrisen og købt op af spekulative aktier som Norwegian, SAS og Boeing. Nye data fra Danske Bank viser, at det mest er unge mænd, der har været handelsivrige. (Side 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
TRANSPORTBRANCHEN FORVENTER EFTERÅR MED NULVÆKST OG GALOPERENDE GÆLD
En række spillere i fragtsektoren forudser, at branchen, der foreløbig har klaret coronakrisen uden den store slinger, kører med fuld fart mod en fælde af faldende vækst og voksende gæld, som firmaerne skubber foran sig. (Forside, side 8)
INTERNATIONALE ANALYTIKERE: LEGO SLIPPER NÅDIGT GENNEM CORONAKRISEN
I et generelt coronapresset legetøjsmarked vil Lego have medvind, fordi det er et familieegnet legetøj, og fordi det kan bruges til hjemmeundervisning. (Side 4)
OLE ANDERSEN VAR I TOPFORM TIL DET SIDSTE
B&O's bestyrelsesformand var i højt humør og helt nede i detaljerne så sent som i fredags. Hans intelligens og integritet har gjort dybt indtryk hos hans forretningsfæller, og hans pludselige død har chokeret erhvervslivet. (Side 6-7)
FLERE BANKER KOMMER PÅ SAXOS HANDELSPLATFORM
Yderligere fem danske banker har lavet en aftale om at gøre brug af bankens handelsplatform. (Side 11)
NYE PENGE TIL SAS HANDLER IKKE MINDST OM KØBENHAVNS LUFTHAVN
Mens SAS' fly overvejende står parkeret, er økonomien kørt helt af startbanen. En rekapitalisering handler mindre om selve SAS, og det bør private investorer være klar over. (Side 14)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›