Bodilsen Holding 6 mdr.: -8,7 mio. kr. før skat (+17,5 mio.)
Omsætningen i Bodilsen Holding faldt markant i 1. halvår 1996 sammenlignet med samme periode sidste år, fremgik det tirsdag af en regnskabsmeddelelse. Omsætningen i første halvår 1996 blev således på 221,5 mio. kr. mod 334,3 mio. kr. i samme periode i fjor. Omsætningsfaldet er en fortsættelse i stagnationen i salget fra efter året 1995, bl.a som følge af fyldte lagre hos kunderne.
Den drastiske omsætningsnedgang og den hårde priskonkurrence har medført, at det primære resultat blev et underskud på 7,7 mio. kr. mod et overskud i samme periode i 1995 på 28,5 mio. kr.
Finansielle poster blev en udgift på 1,0 mio. kr. i 1996 mod 11,0 mio. kr. i 1995. Faldet kan især henføres til en positiv urealiseret kursregulering pr. 30. juni 1996 vedr. valutaterminsforretninger til sikring af fremtidige ind- og udbetalinger i udenlandsk valuta, mod en negativ urealiseret kursregulering pr. 30. juni 1995.
Resultatet efter skat blev i 1. halvår 1996 et underskud på 8,7 mio. kr. mod et overskud i samme periode i fjor på 17,5 mio. kr., mens resultatet efter skat blev et underskud på 5,7 mio. kr. mod et overskud på 11,6 mio. kr. året før. Resultatet betragtes som utilfredsstillende af selskabet.
For 2. halvår venter bestyrelsen, at det primære resultat bliver på linie med eller lidt bedre end det primære resultat i 1. halvår 1996.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›