North Media udbetaler udbytte på 4 kr. pr. aktie

Udgivet den 19-08-2020  |  kl. 11:12  |  

Selskabsmeddelelse nr. 20-2020
19. august 2020


For North Media er der fortsat forhøjet usikkerhed forbundet med udviklingen i og konsekvenserne af COVID-19. Usikkerhederne vurderes imidlertid nu mindre end de var den 18. marts 2020, da det jf. selskabsmeddelelse nr. 12-2020 blev besluttet at suspendere indstillingen om udbetaling af et ordinært udbytte for regnskabsåret 2019.

Derfor har bestyrelsen i dag besluttet at gennemføre udbetalingen af det oprindeligt foreslåede udbytte på 4,00 kr. pr. aktie. Samlet udloddes således 80,2 mio. kr., svarende til 71,8 mio. kr. eksklusive beholdningen af egne aktier.

Udbyttet udbetales som et ekstraordinært udbytte på baggrund af en mellembalance pr. 30. juni 2020 med reviewerklæring uden forbehold og supplerende oplysninger fra PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Udlodningen er i tråd med målsætningen om at betale et konstant, attraktivt udbytte til aktionærerne, suppleret med lejlighedsvise tilbagekøb af egne aktier.

Den 20. august 2020 vil være sidste dag for handel af aktier med ret til dette udbytte. Udbyttet udbetales 25. august 2020.


Yderligere oplysninger:
Ordførende koncerndirektør & CFO Kåre Wigh, mobil 25 65 21 45

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk