Mandagens aviser med B&O, Carlsberg og DSV Panalpina

Udgivet den 24-08-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

B&O KAN SAGTENS KAN STÅ ALENE

B&O's nye bestyrelsesformand, Juha Christensen, tager nu et afgørende opgør med hidtidige antagelser om selskabets fremtid. Udgangspunktet, der arbejdes ud fra, at B&O sagtens kan stå alene. (Forside, Side 6-7)

BESTSELLER-EJER LAVER STOR SOLCELLEPARK

Uden en krone i statsstøtte vil Bestseller-ejerens holdingselskab Heartland lave grøn el svarende til 127.000 danskeres forbrug. (Side 8)

LEO PHARMA UDFORDRES I USA AF DANFOSS-ARVING

MC2 Therapeutics, der er stiftet og ejet af Mads Clausen fra Danfoss-familien, indleder et væksteventyr i USA ved at udfordre Løven med psoriasiscremen Wynzora. (Side 10)

VENTUREFONDEN SEED CAPITAL HAR REJST 500 MIO. KR. MIDT I PANDEMIEN

Mens store deleaf verden faldt sammen under coronakrisen, har et af landets ældste ventureselskaber rejst en halv mia. kr. til en ny fond. (Side 12)

TIDLIGERE VESTAS-TOP I RETTEN FOR VILDLEDNING AF AKTIEMARKED

Tidligere Vestas-topchef Ditlev Engel og tidligere Vestas-formand Bent Erik Carlsen afkræves 72 mio. kr., men afviser, at de har vildledt aktiemarkedet i 2010- (Side 14-15)

OTTE C25-AKTIER HAR LEVERET KURSREKORDER

Otte af de største danske aktier har efter coronanedturen sat nye kursrekorder, men der er uenighed om, hvorvidt de kan fortsætte. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

DANMARKS JOBTUNGE EKSPORT ER HÅRDT RAMT AF CORONAKRISEN

På overfladen har en af dansk økonomis hovedmotorer - eksporten - klaret sig godt igennem coronakrisen. Men fjerner man medicinalindustriens salg, er dansk eksport af varer faldet med over 7 pct. i første halvår af 2020. Det truer i titusindvis af danske job. (Forside, side 6)

TURISTBRANCHEN ER HELT NEDE AT LIGGE

Forudsætningen for udfasningen af hjælpepakkerne er forduftet, mener aktører inden for oplevelses- og turismeindustrien, der nu kræver, at hjælpepakkerne videreføres og målrettes. Ministeren lover hjælp til blandt andet hoteller. (Side 8-9)

GIGANTISK BRINTFABRIK SØGER OM STATSSTØTTE

Planerne om at bygge en gigantisk brintfabrik i København begynder at tage form. Partnerskabet bag fabrikken er klar til at investere et trecifret millionbeløb og har søgt et stort tocifret millionbeløb i støtte fra Innovationsfonden. (Side 10-11)

DANSK HØREAPPARAT SÆTTER MIKROFON IND I ØRET

Ti års forskning gør det muligt for GN Hearing som den første i verden at levere et høreapparat, hvor mikrofonen kan sidde i øret og dermed bruge ørets form til at skabe en så naturlig lyd som muligt. (Side 14)

TDC INDLEDER FØRSTE ANGREBSBØLGE I DEN NÆSTE STORE BREDBÅNDSKRIG

Det TDC-ejede Hiper får inden årsskiftet som den første eksterne leverandør adgang til at sælge internetforbindelser på Danmarks næststørste fibernet. (Side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TRANSPORT BESPARELSERNE EFTER DSV'S OPKØB AF PANALPINA KAN VOKSE MED MERE END 1 MIA. KR.

DSV var i gang med at sluge sin største mundfuld til dato, da coronakrisen kom. Men virussen har ikke været den største udfordring i arbejdet med at integrere Panalpina i DSV. (Forside, side 10)

2020 BLIVER DET BEDSTE ÅR NOGENSINDE FOR SALLING

Salling Group melder om hastig vækst i salget af alt fra mad til tv-apparater, der vil kunne ses direkte i årsresultatet. Lokale corona-restriktioner som i Aarhus koster dog kundetrafik. (Side 4)

SAXO BANK HAR SAT REKORDER UNDER CORONAKRISEN

Kunderne er strømmet til investeringsbanken, der er kommet igennem årets første seks måneder med mere end en halv mia. kr. på bundlinjen. (Side 8)

CARLSBERG STÅR FORAN EN PERIODE MED STOR USIKKERHED

Ølsalget er faldet brat under coronakrisen, og nedgangen har især ramt det lukrative salg i bylivet. Ingen i branchen tør spå om, hvornår forbrugerne vender tilbage til det normale - eller om de overhovedet gør det. (Side 14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

18:00 Europa/aktier: Første månedlige fald i et halvt år presset af bilgiganter
17:23 Tirsdagens obligationer: Rentestigning frem mod rentemøde i USA
17:07 Tirsdagens aktier: Novo og Zealand trukket frem af amerikansk konkurrent
16:59 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:36 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:27 Fransk luksusgigant overvejer salg af Marc Jacobs
16:11 Ambu får løftet kursmålet hos Carnegie
16:03 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
15:47 USA/åbning: Rentemøde trykker stemning på endnu en stor regnskabsdag
15:47 ECB's Holzmann fraråder rentesænkninger i både juni og juli
15:44 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
14:44 Valuta: Japansk regering intervenerede ifølge BoJ-data mandag
14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften