Fynske Bank A/S: Periodemeddelelse 1.-3. kvartal 2020

Udgivet den 12-11-2020  |  kl. 11:19  |  

Selskabsmeddelelse nr. 2020/15

Fynske Bank bag solidt kvartalsregnskab

Regnskabet for 1.-3. kvartal 2020 viser et fornuftigt resultat før skat på 30,3 mio. kroner.

Fynske Bank kommer ud af årets tre første kvartaler med et fornuftigt resultat trods den globale uro som følge af COVID-19.

Regnskabet for 1.-3. kvartal 2020 viser således et overskud på 30,3 mio. kr. før skat. Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en tilbagegang fra 75,9 mio. kr. før skat. Men adm. direktør Petter Blondeau peger på, at resultatet er ganske fornuftigt set i lyset af den nuværende markedssituation og med bankens forsigtighedsprincip ift. COVID-19-relaterede nedskrivninger.

"På positivsiden kan vi notere os en tilfredsstillende tilgang af nye kunder, og generelt har Fynske Bank en rigtig stærk kapital- og likviditetsposition i et marked, som helt naturlig er påvirket af pandemien og dens konsekvenser. Så vi står faktisk med et fornuftigt resultat, når man også kigger på, at vi har reserveret 40 mio. kr. til COVID-19-relaterede nedskrivninger," siger Petter Blondeau.

Som udfordring har Fynske Bank oplevet en tilbagegang i sit udlån på 6 procent, hvilket dog primært kan henføres til statens hjælpepakker.

"Den finansielle uro påvirker i særdeleshed vores nedskrivninger. Vi oplever også et fald i vores udlån til vores erhvervskunder, fordi de har haft et mindre behov for finansiering på grund af statens hjælpepakker. Men det er i det store hele forventeligt, og med vores bevidste forsigtige tilgang til at drive bank, så er vi generelt en sund bank og rigtig godt rustet i situationen," siger han.

Fynske Banks samlede forretningsomfang er pr. 30. september 2020 på 15,2 mia. kr. og er vækstet med 2,1% i forhold til samme dato sidste år.

For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Petter Blondeau, tlf. 6217 6501 eller 6168 0501.


Med venlig hilsen
Fynske Bank A/S

Vedhæftede filer

Fynske Banks periodemeddelelse 1.-3. kvartal 2020 Selskabsmeddelelse 2020-15

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen - tre er på vej ud
17:45 Europa/lukning: Optur for fransk chipaktie i rødt marked
17:26 McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til Novo Nordisk og medicinalsektor trækker C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Renten steg efter sænkede renter fra ECB og frem mod møde i USA
16:45 Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker
16:35 Amerikansk møbelforhandler sendt i vejret efter opjustering
15:44 Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg
15:41 Schweizisk softwaredistributør langt i forhandlinger om at overtage norsk konkurrent
15:40 USA/åbning: Broadcom skyder op i grøn amerikansk handelsstart - chipaktier følger med
14:54 Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån
14:40 USA/tendens: Chipaktier står til solid fredag - Broadcom stiger tocifret
14:32 Tørlastindekset Baltic Dry er nu faldet 36 pct. den senste måned
14:12 Tryg indgår ny partneraftale med FDM: Aftalen løber nu til udgangen af 2030
13:45 Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr.-obligation til polstring af kapital
13:02 Europa/aktier: Fransk chipaktie har optur i marked med små udsving
11:47 Aktier/middag: Sur dag for medicinalaktier trækker C25 i rødt
11:21 Obligationer/middag: Rentestigning frem mod weekenden - nyt rentemøde i fokus
11:03 Eurozonens industriproduktion var stabil i oktober og helt som ventet
10:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale på 550 mio. kr.