Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg

Udgivet den 13-12-2024  |  kl. 15:44  |  

Aktien i det britiske olieselskab Tullow Oil falder fredag med knap 9 pct., selvom det torsdag aften kom frem, at den amerikanske konkurrent Kosmos Energy forhandler om at købe selskabet i en transaktion, der betales med aktier.

Det skriver Reuters.

Det var Tullow, som i første omgang meldte ud torsdag, at der var indledt forhandlinger med den amerikanske konkurrent, hvorefter Kosmos bekræftede interessen. Det gik i første omgang ud over Kosmos-aktien, som faldt 15,1 pct. torsdag.

Fredag falder Tullow på børsen i London så med 8,8 pct. til 23,72 pence, mens Kosmos kort efter amerikansk børsåbning stiger 1,9 pct. til 3,21 dollar.

Olieselskaberne, som har deres forretning i store dele af Vestafrika og i Den Mexicanske Golf, er begge hårdt ramt af en tyngende gæld. Dog står Kosmos i en stærkere økonomisk situation, og derfor giver en sammenlægning af de to selskaber god mening, vurderer analytiker ifølge Reuters.

- Det ville være en fornuftig handel i betragtning af de fælles aktiver i Vestafrika, og da Kosmos har en mere varieret aktivbase og en sundere balance, ville det være i stand til at påtage sig det bjerg af gæld, som Tullow arbejder under, lyder det fra Ashley Kelty, analytiker hos Panmure Liberum, ifølge Reuters.

Gælden har de seneste år hobet sig op til 1,4 mia. dollar for Tullow Oil som følge af operationelle udfordringer, skuffende resultater og en skiftende ledelse. Selskabet har en markedsværdi på 480 mio. dollar.

For bare 12 år siden lød markedsværdien på 22 mia. dollar ifølge Reuters.

Samtidig lyder Kosmos' samlede gæld på 2,7 mia. dollar, mens markedsværdien ligger på godt 1,5 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen - tre er på vej ud
17:45 Europa/lukning: Optur for fransk chipaktie i rødt marked
17:26 McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til Novo Nordisk og medicinalsektor trækker C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Renten steg efter sænkede renter fra ECB og frem mod møde i USA
16:45 Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker
16:35 Amerikansk møbelforhandler sendt i vejret efter opjustering
15:44 Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg
15:41 Schweizisk softwaredistributør langt i forhandlinger om at overtage norsk konkurrent
15:40 USA/åbning: Broadcom skyder op i grøn amerikansk handelsstart - chipaktier følger med
14:54 Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån
14:40 USA/tendens: Chipaktier står til solid fredag - Broadcom stiger tocifret
14:32 Tørlastindekset Baltic Dry er nu faldet 36 pct. den senste måned
14:12 Tryg indgår ny partneraftale med FDM: Aftalen løber nu til udgangen af 2030
13:45 Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr.-obligation til polstring af kapital
13:02 Europa/aktier: Fransk chipaktie har optur i marked med små udsving
11:47 Aktier/middag: Sur dag for medicinalaktier trækker C25 i rødt
11:21 Obligationer/middag: Rentestigning frem mod weekenden - nyt rentemøde i fokus
11:03 Eurozonens industriproduktion var stabil i oktober og helt som ventet
10:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale på 550 mio. kr.