Sportschef stopper i AGF A/S

Udgivet den 27-11-2020  |  kl. 12:27  |  

Aarhus, den 27. november 2020

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 12 /2020

Sportschef stopper i AGF A/S

Sportschef Peter Christiansen har i dag meddelt sin opsigelse, da han har underskrevet en aftale med F.C. København. AGF har på den baggrund ikke set andre muligheder end at suspendere ham med øjeblikkelig virkning.

- Vi er meget ærgerlige over, at Peter Christiansen har valgt at stoppe i AGF. Han har haft stor betydning for den sportslige fremgang, vi har oplevet de seneste år, og jeg vil gerne takke ham for den store indsats, han har ydet for AGF. Vi skal nu finde en ny sportschef, og indtil vi har en permanent afløser på plads, har vi aftalt, at adm. direktør Jacob Nielsen overtager hans opgaver midlertidigt, siger Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF A/S.

AGF har ikke yderligere kommentarer for nuværende.

Med venlig hilsen

AGF A/S

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 12-2020 Sportschef stopper i AGF

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk