Det våde element vinder frem i danskernes boligsøgninger
Der er ingen tvivl om, hvad der står øverst på mange boligkøberes ønskeliste her op til jul. At dømme ud fra søgehistorikken på Boligsiden, vil det være en altan, der står som en af de vigtigste præferencer hos boligkøberne, når de skal finde deres nye bolig.
En gennemgang af de mest anvendte søgeord på Boligsiden viser nemlig, at i perioden januar til og med november, er det igen i 2020 ordet "altan", der er det absolut mest anvendte, når boligsøgerne indtaster deres præferencer i søgefeltet.
Over 12.000 gange er ordet "altan" blev indtastet, og lægger vi alle søgningerne i januar til og med november i årene fra 2016 og til nu, er netop ordet "altan" brugt over 50.000 gange.
Vandet er lise for sjælen
Der er tilsyneladende intet, der kan rokke ved førstepladsen i opgørelsen. Til gengæld er der andre features, som har været mere efterspurgt i år sammenlignet med de tidligere år.
Boligsøgerne har i stigende grad skrevet "pool", "strand", og "vand" i deres forsøg på at finde de mest egnede boliger til deres behov. Antallet af søgninger på de tre ord er i 2020 steget med mellem 17 og 24 procent sammenlignet med 2019.
"Vi kommer ikke udenom, at altan, havudsigt og udsigt er de tre ting, som boligsøgerne igen i år efterspørger mest. Det er de helt klassiske ting, som rigtig mange boligkøbere drømmer om. Men når det er sagt, ser vi også en stigende tendens til, at man ikke kun vil nøjes med at kunne nyde udsigten, men også vil befinde sig tæt på det våde element. Enten ved at bo tæt på stranden eller ved at have sin egen pool, som man kan køle sig i på en varm sommerdag," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
"Efter næsten et år med coronarestriktioner og deraf indskrænkede muligheder for at rejse, giver det også rigtig god mening, at flere søger muligheden for at bo tæt ved vandet. For mange er en gåtur ved stranden ren lise for sjælen. Og i det hele taget fylder naturen en del på listen over de 10 mest anvendte søgeord."
Er du blandt de boligkøbere, der leder efter en bolig med havudsigt, kan du i denne guide finde huse med havudsigt til under én million kroner.
Top 10 anvendte søgeord i 2020:
- Altan
- Havudsigt
- Udsigt
- Pool
- Garage
- Strand
- Elevator
- Vand
- Skov
- Have
(Opgørelsen gælder perioden januar til og med november.)
The post Det våde element vinder frem i danskernes boligsøgninger first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.
Tags: Bolig❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›