Tirsdagens danske avisuddrag med Nykredit, Lundbeck og Mærsk
BØRSEN
REJSEKØBMÆND KØBER OP I BLØDENDE BRANCHE
Coronakrisen har uden tvivl kastet den danske rejsebranche ud i et turbulent år, men alligevel er der stor appetit på konkursboerne blandt rejsekøbmænd. (Forside, side 6-7)
DANSK PFIZER-CHEF KAN IKKE FÅ ARMENE NED
Den første coronavaccine er blevet godkendt i Europa og det jubler den danske Pfizer-chef Lars Møller over. Pfizer har meldt ud, at selskabet står klar til at sende 2 mio. doser til Danmark inden udgangen af 2021. (Forside, side 8)
NORDISK FILM OPKØBER SPANSK PRODUCENT
Egmont-koncernen satser stort på den hurtigtvoksende computerspilsindustri og køber nu op for første gang uden for Norden. Nordisk Film har haft blikket rettet mod det buldrende spilmarked i længere tid og har sat sig fast på spanske Mercurysteam. (Side 12)
LOGISTIKKEN VÆLTER SIG I JULEGAVER OG PAKKER
Julen har ikke kun været anderledes for danske familier i år, men i den grad også for landets butikker og fragtfirmaer. E-handlen er eksploderet og det har efterladt en voldsom travlhed hos fragtfirmaerne op til jul. (Side 14)
NYKREDIT HAR FUNDET FEJL I GÆLDSINDDRIVELSEN
Nykredit-koncernen har nu fundet fejl i gældssystemet i Nykredit Leasing, og ligeledes i en stikprøve, man har foretaget på bankområdet. Systemfejlen er formentlig fundet som følge af Finanssystemet kontrol med store banker, efter Danske Banks gældssag. (Side 16)
OLIEOPRYDNING I NORDSØEN KAN BLIVE EN DYR REGNING
Med en endelig slutdato på olieudvinding i Nordsøen kan både olieselskaber og staten nu begynde at ane en fremtidig milliardregning, som det vil koste at rydde op efter olieboringer og platforme frem mod 2050. Som det ser ud nu, står regningen til at løbe op i 4 mia. kr. (Forside, side 20)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
LUNDBECKFONDEN VIL SATSE MILLIARDER PÅ ELITE-SELSKABER
Lundbeckfonden har skruet op for ambitionerne og vil nu købe sig til ejerandele i flere selskaber. Det fremgår af en 2030-strategi, der blandt andet også indeholder mål om en fordobling af milliardformuen. (Forside, side 6-7)
HØJESTERET STADFÆSTER HESALIGHT-DOM
Højesteret har stadfæstet den historisk hårde dom på syv års fængsel til Hesalight-stifter Lars Nørholt. (Side 4)
MÆRSKS HAVNEDIREKTØR VIL GIVE KRANER OG MASKINER NYT LIV
Efter marginpres og dyrekøbte erfaringer er vejen nu banet for, at Mærsks havneoperatør kan tage næste skridt ind i en mere automatiseret og digitaliseret fremtid, lyder det fra havnedirektør Morten Engelstoft. (Side 8)
LEGO-TOPCHEF JUSTERER SIT FØRSTEHOLD MED NYE STJERNER
Med hyringen af to nye kvinder i ledelsen styrker Lego sit globale forbrugerkendskab betydeligt. Det sender en lille håndfuld nuværende direktører ned i hierarkiet. (Side 10)
BANKER KOPIERER TOTALKREDITS MODEL OG JAGTER MILLIARDVÆKST HOS PENSIONSKUNDER
En stribe banker skruer i samarbejde med PFA op for indsatsen på pensionsområdet for at kapre tusindvis af nye kunder i de kommende år. (Side 11)
BERLINGSKE BUSINESS
MAGTFULDT RÅD SKAL GENSTARTE DANSK ØKONOMI
20 personer fra toppen af dansk erhvervsliv og forskerverdenen skal indsamle viden og idéer for at få dansk økonomi endnu stærkere ud på den anden side af coronakrisen. (Forside, side 4-5)
MÆRSK-DIREKTØR SPØRGER FN-TOPFIGUR TIL RÅDS OM CORONAKRISENS UDVEJ
Mærsks topchef, Søren Skou, har spurgt FN's generalsekretær om, hvordan den danske virksomhed kan hjælpe verden ud af pandemikrisen. (Side 2)
DANSKE BAKTERIEIVÆRKSÆTTERE GÅR PÅ BØRSEN OG JAGTER SAMSUNG OG FACEBOOK
Det danske Hørsholm-selskab Bactiquant har udviklet en ny metode til at måle bakterier i vand, som de tror så meget på, at de nu spinner det ud i en selvstændig virksomhed og går på vækstbørsen First North. (Side 8)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›