TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025

Udgivet den 26-02-2025  |  kl. 07:54  |  

Køkkenvirksomheden TCM Group, der endte i den øvre ende af sin finansielle guidance i 2024 er er forsigtig optimistisk i forhold til 2025.

Det justerede driftsresultat, EBIT, for hele året endte på 90 mio. kr. sammenlignet med 56 mio. kr. i 2023, mens den seneste prognose fra selskabet lød på 75-90 mio. kr.

Årets samlede omsætning på 1204 mio. kr. endte lige over den øvre ende af den finansielle guidance, som var på 1150-1200 mio. kr.

VÆKST I SALGET TIL PRIVATKUNDER

- Salget i fjerde kvartal udviklede sig som forventet med faldende B2B-projektsalg og en solid vækst i B2C-salget, siger administrerende direktør Torben Paulin i regnskabet.

Organisk faldt salget i kvartalet med 2 pct. år-til-år til 301 mio. kr., da faldet i B2B-projektsalget kun delvist blev opvejet af en vækst i B2C-salget - til de private kunder - på mere end 5 pct.

- Ordreindgangen i B2C udviklede sig positivt i fjerde kvartal med tocifret vækst år-til-år, mens B2B-ordrer faldt en smule på grund af den fortsatte nedgang i projektmarkedet. Den samlede ordreindgang i kvartalet var positiv med en høj encifret vækst år-til-år, skriver TCM.

UDLODDER OVER HALVDELEN AF OVERSKUDDET

TCM's bestyrelse foreslår på den ordinære generalforsamling at udbetale et ordinært udbytte på 3 kr. per aktie for 2024. Det svarer til en samlet udlodning på 31 mio. kr., hvilket repræsenterer 54 pct. af nettoresultatet for 2024.

I 2025 venter køkkenselskabet en omsætning i intervallet 1250 til 1400 mio. kr. og et justeret driftsresultatet på 90-120 mio. kr.

- Ved indgangen til 2025 forbliver vi forsigtigt optimistiske med hensyn til markedsudsigterne generelt, skriver selskabet i en meddelelse.

Det venter at købe de resterende 55 pct. og derved opnå fuld kontrol med nethandels-køkkenvirksomheden Celebert i anden halvdel af 2025. Prognosen for 2025 forudsætter netop fuldt ejerskab i de sidste måneder af i år, oplyser TCM.

Tabel for TCM Groups årsregnskab for 2024:

Mio. kr. Q4 2024 Q4 2023 FY 2024 FY 2023
Omsætning 301,4 306,2 1203,8 1084,1
Bruttoresultat 67,8 68,3 255,4 215,8
Justeret driftsresultat (EBIT) 29,8 17,8 90,3 55,6
Resultat før skat 26,2 6,3 69,4 27,1
Periodens resultat 23,0 5,6 57,7 21,5
Udbytte pr. aktie (kr.) - - 3 0

TCM Groups forventninger til 2025:

Mio. kr. FY 2024
Omsætning 1250-1400
Justeret EBIT 90-120

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
08:37 Aktier/tendens: Jyske Bank øger udbyttet mens Unibrew og Novonesis skuffer
07:58 Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024
07:54 TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025
07:49 Ørsteds kursmål sænkes til 330 kr. fra 360 kr. af Deutsche Bank
07:42 Jyske Bank vil købe egne aktier for 2,25 mia. kr. og udbetale udbytte på 24 kr.
07:28 Unibrews kursmål hæves til 650 kr. fra 620 mio. kr. hos Nordea
07:25 Ølgigant leverer bedre end ventet
07:09 Råvarer: Olieprisen under fortsat pres fra skuffende forbrugertal
07:05 Obligationer/tendens: Afventende rentemarked inden tyske tillidstal