Årsregnskabsmeddelelse 2020

Udgivet den 11-02-2021  |  kl. 09:13  |  

Et år med markant styrket driftsindtjening


Selskabsmeddelelse nr. 2/2021

København, 11. februar 2021
Gyldendal A/S


Omsætningen steg med 2 % til 900 mio. kr., og driftsresultatet justeret for påvirkning fra Covid-19 og særlige nedskrivninger blev forbedret fra 37 mio. kr. i 2019 til 61 mio. kr. i 2020.

Styrkelsen af driftsindtjeningen var et resultat af gennemførte driftsoptimeringer og omstruktureringer, herunder fusionen af Rosinante & Co med Gyldendal. Driftsforbedringerne er desuden et resultat af bedre oplags- og lagerstyring, som har medført bedre dækningsgrader, samt generelle omkostningsreduktioner.

Covid-19 situationen medførte i 2020 tab og nedskrivninger i mentor-virksomhederne på 25 mio. kr. I forbindelse med implementering af ny strategi for bogklubberne blev der foretaget nedskrivning af immaterielle aktiver for 27 mio. kr. Efter disse særlige resultatpåvirkninger blev driftsresultatet i 2020 alligevel et overskud på 9 mio. kr.

Adm. direktør Morten Hesseldahl udtaler om året 2020:

" I en tid med mindre bevægelse og mere isolation rakte befolkningen ud efter litteraturen, uanset om den kom som bøger eller i digital form. Trods den skærpede konkurrence om menneskers tid står litteraturen stærkt, når mennesket skal nå ud over sig selv og ind i den fælles virkelighed."

Om årsregnskabet siger Morten Hesseldahl:

"Jeg er især tilfreds med, at den underliggende driftsindtjening er yderligere styrket med mere end 20 mio. kr., selvom vi i et vanskeligt år valgte at investere et betydeligt millionbeløb i helt afgørende strategiske initiativer som Studybox, Chapter, Stereo, Stream m.fl. Med disse investeringer bringer vi Gyldendal tættere på kunderne. Det er en nødvendighed for at udvikle produkter, som er relevante for kunderne i et digitalt marked i stigende konkurrence med store, internationale aktører."

Regnskabsåret 2020 var i øvrigt kendetegnet ved:

Vækst i omsætningen på 2 % (900 mio. kr. mod 881 mio. kr. i 2019)EBIT-marginen før særlige resultatpåvirkninger blev 6,7 % (4,2 % i 2019)Resultatet blev reduceret af særlige resultatpåvirkninger på 52 mio. kr.Investering i streamingtjenesten Chapter påvirkede resultatet negativt med 16 mio. kr.Der blev investeret 80 mio. kr. i digitale produkter, forretningssystemer m.v. (115 mio. kr. i 2019)Soliditetsgraden var 50 % (47 % i 2019)Bestyrelsen foreslår udbytte på 20 kr. pr. aktie

I november 2020 indgik Gyldendal aftale om pr. 5. januar 2021 at overtage Word Audio Publishing International AB, der udvikler og udgiver lydbøger i Sverige og Finland samt er på vej til andre europæiske lande. Med denne transaktion følger Gyldendal strategien om at søge vækstmuligheder i nye markeder med internationalt potentiale.


Forventninger til 2021
Gyldendal forventer i 2021 en omsætning på ca. 950 mio. kr. (900 mio. kr. i 2020) og et driftsresultat (EBIT) på 40-50 mio. kr. (9 mio. kr. i 2020). Covid-19 situationen har medført større prognoseusikkerhed for fremtidige forhold end sædvanligt, og de finansielle forventninger gives med en større usikkerhedsmargin end normalt. Særligt mentor-forretningen og detailsalget vil være følsom over for Corona-restriktioner i 2021, og den fortsatte Corona-nedlukning i de første måneder vil have en negativ resultateffekt i 2021 på disse forretningsområder.

Morten Hesseldahl siger om udviklingen:

"Det er ikke blevet lettere at spå om fremtiden i en Coronatid. Allerede i 2019 så vi forbedring i driftsindtjeningen, og den blev yderligere styrket i 2020. Vi forventer, at vi bortset fra Covid-19 vil fortsætte de gode takter, og at vi fortsat vil investere i fremtidens forretningsmodeller - og så må vi i 2021 leve med en større uforudsigelighed og en større prognoseusikkerhed."



For yderligere oplysninger:

Adm. direktør Morten Hesseldahl
Telefon 3375 5555
Mobil 2424 1669

Vedhæftede filer

Gyldendal - Årsrapport 2020 Gyldendal - Årsregnskabsmeddelelse 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB