Investeringsforeningen Investin - årsrapport for 2020
Bestyrelsen for Investeringsforeningen Investin har i dag behandlet og godkendt årsrapport for 2020.
I 2020 opnåede foreningen afkastmæssigt et fornuftigt år, der blev usædvanligt som følge af udbruddet af covid-19. Året blev præget af kraftige kursudsving for aktier og risikobetonede obligationer, men regeringers hjælpepakker og centralbankernes kraftige lempelse af pengepolitikken medførte en generel positiv afkastudvikling i de fleste aktivklasser i 2020.
I forhold til de respektive benchmark var afkastet positivt for nogle afdelinger og negativt for andre afdelinger. Samlet set finder ledelsen afkastudviklingen tilfredsstillende.
Foreningens ledelse forventer for 2021 et svagt negativt afkast i foreningens afdelinger med korte obligationer, svagt positive afkast i afdelinger med lange obligationer og investment grade obligationer og moderat positive afkast i aktieafdelingerne og i high yield afdelingen. Væsentlige afkastudsving i foreningens afdelinger må forventes, og negative afkast kan ikke udelukkes i 2021.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 91 60.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Investin
Tage Fabrin-Brasted, direktør
Vedhæftede filer
FB_Investin_aarsrapport_2020_18_02_2021 Aarsrapport_2020_Inv_Investin
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›