Ericsson-topchef vil købe danske internet-firmaer

Udgivet den 03-06-1999  |  kl. 08:55  |  

København--3. juni--NetPosten--Den svenske telegigant, Ericsson, jagter nu mindre danske IT-firmaer med speciale inden for internetrelaterede teknologier. Ericssons koncernchef, Sven-Christer Nilsson, var i går på lynvisit i Danmark. Her løftede han sløret for de danske opkøbsplaner.

- Vores strategi er at gå efter små og mellemstore foretagender, som komplementerer vores forretning med nye kompetencer og teknologier. Og i Danmark er der mange virksomheder, der er vældig dygtige, når det gælder internetteknologi, siger Sven-Christer Nilsson til dagbladet Børsen.

Han vil af konkurrencehensyn ikke ind på, hvilke danske internetvirksomheder Ericsson specielt har udset sig. Men topchefen for Nordens største IT-selskab venter flere danske opkøb i den nærmeste fremtid.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder