Fredagens aviser med Ørsted, B&O og Carlsberg

Udgivet den 09-04-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

STENRIGE OLIEGIGANTER VIL GØRE LIVET SURT FOR ØRSTED

Koncernchef Mads Nipper ser de gamle oliekæmper med dybe lommer som en af de helt store udfordringer for Ørsted. Det fremgår af det første større interview med den nye koncernchef for det grønne danske energiselskab. (Forside, side 6-7)

GOMORE KRYDSER VÆRDI PÅ EN HALV MILLIARD KR.

Gomore lander tocifret millioninvestering fra schweizisk forsikringsgigant og vil erobre flere lande. (Side 2)

B&O: PANDEMIEN HAR SKADET MERE END GAVNET

B&O er hjulpet af, at mange opholder sig hjemme, men skaderne fra pandemien er større end gevinsterne, mener topchef. (Side 4)

EVAXION BIOTECH EFTER DYK PÅ 45 PCT: "VI ER TOTALT UKENDTE"

Evaxion Biotech har haft en svær start på børstilværelsen i USA, hvor flere og flere danske biotekselskaber finder hen. (Side 10)

KØDEKSPORT REDDER FØDEVAREKLYNGEN

Danish Crowns direktør er optimist og ser udsigterne for i år som rigtig gode, når det drejer sig om eksporten af grisekød. (Side 18)

ZEALAND PHARMA SENDER FØRSTE LÆGEMIDDEL PÅ MARKEDET

Zealand Pharma skal snart lancere et lægemiddel for første gang. Analytiker vurderer, at det kan give en milliardindtægt. (Side 22)

JP MORGAN JAGTER MERAFKAST DET KOMMENDE KVARTAL

Sats på konjunkturfølsomme aktier nu, lyder det fra storbanken J.P. Morgans aktiestrategi for de kommende måneder. (Side 30-31)

HAR OPNÅET SOLIDE AFKAST

De danske investorer tror mest på DSV Panalpina og melder om gode aktieafkast i år ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Aktionærforening. (Side 32)

BERLINGSKE BUSINESS

CORONAPRES PÅ SKATS IT-SYSTEM TRUER NYE EJENDOMSVURDERINGER

Skatteminister Morten Bødskovs (S) i forvejen skrøbelige tidsplan for nye ejendomsvurderinger og dermed ny beskatning risikerer endnu en gang at kuldsejle, fordi corona nedlukningen har sat en bremse på it-udviklingsarbejdet. (Forside, side 4-5)

TELIA VIL KAPRE FLERE DANSKE KUNDER I STOROFFENSIV PÅ BREDBÅND OG TV

Startskuddet til at vinde tabte markeder tilbage går snart efter en solid oprydning og forenkling i bagbutikken hos Telia under coronakrisen, hvor 2500 gamle produkter og abonnementer er nedlagt, og syv regningssystemer er blevet til ét. (Side 3)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

B&O ER I GOD GÆNGE EFTER FLERE ÅRS KRISE

Vækst og overskud to kvartaler i træk er et bevis på, at den nye strategi for Bang & Olufsen virker, siger topchef Kristian Teär. Og når pandemien letter, bliver udsigterne bedre endnu. (Forside, side 4)

TOPSØE-ARVING: FAMILIEFIRMAET DØR, HVIS DET IKKE ER BÆREDYGTIGT

Forhåbentlig skyldes familievirksomhedernes meget lave interesse for bæredygtighed, at coronakrisen har chokeret dem. Hvis deres fokus ikke vender snart, overlever de ikke, advarer Jakob Topsøe, der er bestyrelsesformand i familievirksomheden Haldor Topsøe Holding. (Side 6-7)

ABZU REJSER 43 MIO. KR. I REKORDSTOR SEED-RUNDE

En helt ny teknologi til kunstig intelligens har vist sig så lovende, at den lille danske startup Abzu nu henter 43 mio. kr. fra investorer. Produktet bliver allerede brugt af fire af verdens største farma-virksomheder. (Side 10-11)

CARLSBERG TILPASSER SIN PRODUKTION I MYANMAR

De fortsatte civile protester mod militærregeringen i Myanmar får Carlsberg til »tilpasse« sin produktion på koncernens bryggeri i landet til efterspørgslen i den kommende tid. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal