Torsdagens aviser med Vestas, Ørsted og Novo Nordisk

Udgivet den 04-11-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FINANSDIREKTØR SIGER FARVEL TIL VESTAS EFTER NI ÅR I DANMARK

Efter næsten ni år har Marika Fredriks [1] son nu besluttet at stoppe som finans [1] direktør for Vestas til marts næste år. Hun afløses af intern kandida. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK KAN ABSORBERE KINESISK VÆKSTDYK

Novo Nordisks topchef har fokus på vækst, og i 2021 har alt indtil videre mere eller mindre flasket sig. Lønsomheden øges med nye produkter uden for insulin og med det nuværende momentum i GLP-1-forretningen, kan et ventet kinesisk vækstdyk absorberes. (Side 2)

DANMARK SKUMMER FLØDEN AF NY ARLA-STRATEGI

Store investeringer i ny Arla-strategi skal løfte salg over 80 mia. kr. og give mere effektiv og bæredygtig produktion. (Side 8)

LABORATORIE-DIAMANTER FÅR CHANCEN I HELE PANDORA

Pandora eksekverer på en ny vækststrategi, og kollektionen Pandora Brilliance får nu for alvor chancen og rulles ud i hele verden. (Side 10)

ØRSTED ER KLAR TIL NÆSTE ENERGIKRISE

Ørsted blev reddet af sine kraftværker i vindsvagt kvartal, og den effekt satser koncernen på at drage fordel af fremadrettet. (Side 12)

FORVENTNINGERNE OPJUSTERES TIL GENMAB-GULDMINE

Horizon Therapeutics har opjusteret forventningerne til midlet Tepezza, og takket være en gammel aftale profiterer Genmab massivt. (Side 14)

DANFOSS INDFRIER MILLIARDLÅN FØR TID

Danfoss har haft et blændende 2021 med så mange kontanter i kassen, at selskabet nu indfrier et obligationslån på 500 mio. euro før tid. (Side 14)

TOPDANMARK FORTSÆTTER COOP-JAGT

Topdanmark vil hente 300 mio. kr. i præmier via Coop i 2030. Men kan du sælge forsikringer sammen med mælk, spørger konsulent. (Side 16)

FÅ BIODIVERSITET I PORTEFØLJEN MENS COP26-AFTALERNE INDGÅS

Virksomheders brug af naturens ressourcer udgør en finansiel og regulativ risiko, så investorerne stiller krav om biodiversitet. (Side 24-25)

VESTAS MISTER 62 MIA. KR. I VÆRDI PÅ TO DAGE

Høje råvarepriser og flaskehalse vil også tynge Vestas i 2022, påpeger analytikere. Investor synes stadig, at aktien er interessant. (Side 28)

BØRSDEBUTANT FÅR MASSIV MEDVIND PÅ FØRSTE HANDELSDAG

Det nordjysk medicoselskab Scandinavian Medical Solutions, som blev overtegnet med 425 pct., lægger fra land med markant kursstigning. (Side 29)

BERLINGSKE BUSINESS

Der er ingen uddrag grundet tekniske problemer

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VESTAS-CHEF UNDER PRES EFTER NY NEDJUSTERING

Vestas-aktionærerne tabte onsdag 49 mia. kr. efter en nedjustering, der udløste et kursfald på 18,2 pct. Vindmøllegiganten er udfordret af mangel på komponenter og råvarer, stigende energi- og råvarepriser og store logistiske problemer. For 2022 er udsigterne også dystre. Det øger presset på Vestas-topchef Henrik Andersen. (Forside, side 6-7)

ARLAS GRØNNE MILLIARDINVESTERINGER VIL GØRE MÆLK, SMØR OG OST DYRERE

I en ny strategiplan gør Arla klar til milliardinvesteringer, som skal gøre mejeriprodukter mere bæredygtige. Regningen vil de kommende år blive sendt videre i form af højere priser på mejeriprodukter. (Side 5)

HØJE PRISER PÅ EL OG GAS REDDER ØRSTED I VINDFATTIGT KVARTAL

Ørsteds topchef, Mads Nipper, fastholder forventningerne til 2021. Stigende el- og gaspriser var med til at holde hånden under et vindfattigt kvartal for det danske energiselskab, der bød på usædvanlige markedsforhold. (Side 10)

NOVO-TOPCHEF: OPLAGT AT SKRUE OP FOR 2025-MÅL

Medicinalkoncernen Novo Nordisk vokser med hastige skridt, og det får nu selskabets topchef til mere end kraftigt at indikere, at der kommer nye mere ambitiøse langsigtede mål. (Side 10-11)

PANDORA-CHEFEN SPARKER BAGUD: FORGÆNGERE HAR LOVET LIDT FOR MEGET

Pandoras administrerende direktør, Alexander Lacik, mener, at det fortsat er nødvendigt at genopbygge tilliden til den danske smykkekoncern. (Side 10-11)

DANSKE BANK SKYDER GÆLDSINDDRIVELSE FOR SINE INKASSOSAGER

Problemerne i inkassosagerne i Danske Bank er mere komplekse og omfangsrige end først antaget, lyder det fra Danske Bank. (Side 13)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus