Valuta: Marginal dollarstyrkelse efter Trumps toldtiltag

Udgivet den 11-02-2025  |  kl. 06:32  |  

Amerikanske dollar styrkes marginalt tirsdag morgen, efter at USA's præsident, Donald Trump, besluttede til at indføre massiv told på stål- og aluminiumsimport til USA.

Markedet er dog hæmmet af de japanske investorers fravær, da Japan er lukket for National Foundation Day.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 108,44 mod 108,21 mandag eftermiddag.

Baggrunden er ikke så meget den amerikanske valutas styrke, men mere de øvrige valutaers svage position, efter at Det Hvide Hus har bekræftet, at den seneste told på 25 pct. på stål- og aluminium træder i kraft den 4. marts.

Det svækker både canadiske dollar, euro, mexikanske peso og en række andre valutaer fra lande, der dominerer eksporten af stål og aluminium til USA.

Og mens de efterhånden mere eller mindre forudsigelige toldtiltag absorberes, lurer flere planer om gensidige toldsatser på andre lande i baggrunden, som blev annonceret af Trump i løbet af de seneste dage.

Markedet ser samtidig frem til dagens redegørelse fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, overfor Kongressen.

Investorerne er stærkt fokuseret på, hvordan Federal Reserve vil reagere på Trumps mange toldsatser, der blandt økonomer anses som inflationsskabende, og dermed kan agere stopklods for yderligere rentereduktioner fra centralbankens renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC).

Dertil skal lægges onsdagens vigtige forbrugerprisrapport, der vil give fingerpeg om renteudsigterne i verdens største økonomi.

- Markedsdeltagerne ser ud til at vente på Jerome Powells redegørelse og fobrugerprisrapporten, som sandsynligt understøtter en stærkere amerikansk dollar ved ugens afslutning, siger analytiker Matt Simpson fra City Index ifølge Reuters.

Men indtil da er dollarstyrkelsen ifølge Matt Simpson faldet tilbage i pausetilstand, og forlængelse af den sidelæns handel, som har stået på de sidste par uger.

Kommentarer fra Federal Reserves topfolk over de seneste dage har understreget, at de ikke har noget hastværk med at søsætte yderligere rentenedsættelser, ikke mindst da de ønsker mere klarhed over, hvordan Donald Trumps politik vil påvirke den økonomiske vækst og ikke mindst inflationen.

- Der er enighed blandt FOMC-medlemmer om, at centralbanken skal være tålmodig, når det kommer til at lempe yderligere i et miljø, hvor væksten er modstandsdygtig, inflationen ligger over målet, styringsrenten er tæt på neutral, og der er forhøjet politisk usikkerhed, skriver ANZ i et notat.

Ifølge futuresmarkedet er der mindre end 40 basispoints rentenedsættelser på programmet i år.

Euro koster tirsdag morgen 1,0298 dollar mod 1,0315 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,2353 dollar mod 1,2389 dollar mandag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 151,98 yen mod 151,61 yen mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april