Fredagens internationale avisuddrag med Rémy Cointreau, Google, Amazon

Udgivet den 26-11-2021  |  kl. 08:06  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

USA VIL FRIGIVE 50 MIO. TØNDER OLIE FRA RESERVELAGRE

I en koordineret aftale har Joe Bidens regering tilladt frigivelsen af olie svarende til 2,5 dages amerikansk forbrug i et forsøg på at kontrollere de stigende oliepriser. (US TO RELEASE 50M BARRELS OF OIL FROM RESERVES)

FLYSELSKABER FORBEREDER SIG PÅ STIGENDE ANTAL COVID-19-TILFÆLDE I EUROPA

Den stigende smitte i mange lande i Europa har sat sit aftryk på genstarten af flybranchen, hvor flere flyaktier er faldet med 15 pct. i løbet af de sidste tre uger. (AIRLINES BRACE FOR THREAT FROM EUROPE'S SURGE OF COVID INFECTIONS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

ONLINE DETAILHANDEL HAR NU MERE END ALDRIG FØR BRUG FOR FYSISKE BUTIKKER

For første gang siden 2017 vil der i USA åbne flere butikker, end der lukker. Det skyldes et ændret billede af, hvor meget fysiske butikker kan hjælpe på onlinesalg. (E-COMMERCE NEEDS REAL STORE LOCATIONS NOW MORE THAN EVER)

RÉMY COINTREAU ER PÅ VEJ IND I KLUBBEN FOR LUKSUSGIGANTER

Likørselskabet kunne fremvise flotte tal fra seneste regnskab, og sigter mod at vokse endnu mere i de kommende år. Det skal gøres ved at hæve prisen på de allerdyreste likører samt at øge E-salget og salget af de lidt billigere likører. (RÉMY COINTREAU MOVES INTO LUXURY'S BIG LEAGUE)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

DETAILHANDLERE KÆMPER MOD VACCINETVANG INDEN JULEN

De store detailhandlere har brug for mere arbejdskraft op mod julen og er derfor tøvende med at udelukke ikke-vaccinerede potentielle medarbejdere. Modsat centraladministrationens ønske. (WHY RETAILERS ARE FIGHTING A VACCINE MANDATE BEFORE THE HOLIDAYS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

GOOGLE SKAL TILBAGEBETALE £183 MIO. I SKAT TIL DEN IRSKE STAT

Google har gennem smuthuller i skattelovgivningen haft muligheden for at overføre indtjeningen i Europa til Bermuda, hvor trækprocenten er nul. Det går de nu væk fra og har også indvilget i at tilbagebetale skat fra tidligere år. (GOOGLE TO PAY £183M IN BACK TAXES TO IRISH GOVERNMENT)

FRANSKE FISKERE TRUER MED AT BLOKERE EUROTUNNELEN SAMT HAVNE I NORDFRANKRIG

De franske fiskere er utilfredse med Storbritanniens i havområderne mellem Frankrig og England efter Brexit-aftalen. De har kaldt briterne for nedladende og ydmygende og udtalt at de ikke har anden udvej end en blokade. (FRENCH FISHERS TO BLOCK CHANNEL TUNNEL IN BREXIT LICENCES ROW)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

DEN BRITISKE BILPRODUKTION KOLLAPSER TIL LAVESTE NIVEAU I 65 ÅR

Den britiske bilproduktion er hårdt ramt af mangel på mikrochips efter nedbrud i produktion og forsyningskæder på verdensplan. Sidste måned faldt bilproduktionen med 40 pct. Dermed blev produktionen i oktober det laveste siden 1956 ifølge Society of Motor Manufacturers and Traders. (BRITISH CAR PRODUCTION COLLAPSES TO 65-YEAR LOW)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

STORBRITANNIEN STÅR OVERFOR MANGEL PÅ SPRUT OP TIL JUL, SOM FØLGE AF NEDBRUDTE FORSYNINGSKÆDER.

Det kan gå hen og blive problematisk at få sig en lille skarp henover julen. Det advarer Storbritanniens regering om. Flere alkoholudbyder fortæller nemlig, at manglen på lastbilchauffører betyder forsinkelser på levering af især vin og spiritus. (UK FACES CHRISTMAS BOOZE SHORTAGE DUE TO SUPPLY CHAIN CHAOS, GOVERNMENT WARNED.)

ANTALLET AF AMBULANCE-UDRYKNINGER TIL AMAZONS LAGRE STIGER OP MOD BLACK FRIDAY

Der ses markante stigninger i ambulance udrykninger til Amazons lagre og varehuse i Storbritannien. Data fra National Health Service viser nemlig, at disse udrykninger stiger med næsten 50 pct., siger fagforeningen for de ansatte. Amazon melder at langt de fleste udrykninger skyldes allerede eksisterende sygdomme. (AMBULANCE CALLOUTS TO AMAZON WAREHOUSES 'SURGE IN RUN UP TO BLACK FRIDAY', UNION CLAIM)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

NY CORONA VARIANT I SYDAFRIKA VÆKKER BEKYMRINGER

En ny mutation af coronavirus, som går under betegnelsen B. 1.1.529, udbredes i Sydafrika. Den får nu skylden for den markante stigning af smittede i landet, mens den lige nu har spredt sig til Botswana og Hongkong. (NY KORONAVARIANT I SØR-AFRIKA VEKKER BEKYMING)

.\\˙ MarketWire

Albert Luis Føns Olsen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Sartorius blev aktiefestens højdepunkt efter regnskab
17:14 Ambu lancerer nyeste version af endoskop i USA
17:03 Torsdagens aktier: Nordeas regnskab og stærke nøgletal fra USA trak op i C25
17:01 Nationalbanken følger i hælene på ECB og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne kørte op efter stærke nøgletal fra USA
16:51 Prisen på containerfragt faldt for 13. uge i træk
15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser