Internationale aviser med Evergrande, Amazon og Rolls-Royce
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
EVERGRANDE NEDGRADERES TIL "RESTRICTED DEFAULT" AF FITCH EFTER UDEBLEVEN RENTEBETALING
Fitch har som første ratingbureau erklæret mislighold for China Evergrandes oversøiske obligationer, efter at den forgældede ejendomsudvikler undlod at betale renter mandag. (EVERGRANDE RATED 'RESTRICTED DEFAULT' BY FITCH AFTER MISSED PAYMENT)
NUBANK-AKTIEN PÅ HIMMELFLUGT PÅ FØRSTE HANDELSDAG I NEW YORK
Det brasilianske fintech-selskab Nubank er blevet den mest værdifulde finanskoncern i Latinamerika med en værdiansættelse på næsten 50 mia. dollar efter selskabets børsnotering. (NUBANK SHARES JUMP ON FIRST DAY OF TRADING IN NEW YORK)
NYE ANSØGNINGER OM ARBEJDSLØSHEDSUNDERSTØTTELSE I USA FALDT TIL LAVESTE NIVEAU SIDEN 1969
Nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA faldt i sidste uge til det laveste niveau i 52 år. Det er tegn på yderligere fremskridt i arbejdsmarkedets genopretning fra coronapandemien. (NEW US JOBLESS CLAIMS FALL TO LOWEST LEVEL SINCE 1969)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
MUSK OG ANDRE INSIDERE SÆLGER AKTIER PÅ HISTORISKE NIVEAUER
Topchefer og virksomhedsledere har samlet solgt aktier for 63,5 mia. dollar i år frem til november - 50 pct. mere end i 2020. Salget kommer efter skyhøje markedsvurderinger og forud for mulige ændringer i amerikanske skattelove. (MUSK, OTHER INSIDERS ARE SELLING STOCK AT HISTORIC LEVELS)
AMERICAN AIRLINES REDUCERER INTERNATIONALE RUTER PÅ GRUND AF DREAMLINER-FORSINKELSER
Luftfartsselskabet American Airlines vil reducere antallet af oversøiske ruter næste sommer, fordi Boeing ikke kan levere nye 787'ere på grund af produktionsproblemer. (AMERICAN AIRLINES TO REDUCE INTERNATIONAL FLIGHTS DUE TO DREAMLINER DELAYS)
AMAZON IDØMT BØDE PÅ 1,3 MIA. DOLLAR I EN ITALIENSK ANTITRUST-SAG
De italienske konkurrencemyndigheder har idømt Amazon en bøde på 1,3 mia. dollar, efter at det er blevet vurderet, at Amazon har skadet konkurrenter ved at favorisere tredjepartssælgere, der bruger e-handelsgigantens logistiktjenester. (AMAZON FINED $1.3 BILLION IN ITALIAN ANTITRUST CASE)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
BUZZFEEDS AKTIE FALDT NÆSTEN 24 PCT. I FØRSTE UGES HANDEL.
Buzzfeeds aktie er faldet med et brag efter selskabets børsnotering. Hastigheden og dybden af faldet i aktien kan til dels skyldes, at der kun er et begrænset antal aktier til rådighed for handel. (BUZZFEED'S STOCK DROPS NEARLY 24%, ADDING TO A BAD FIRST WEEK OF TRADING)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
ROLLS-ROYCE HAR FÅET STYR PÅ KAPITALBLØDNING
Efter mere end 18 måneders krise i luftfartsindustrien og efter at have rejst 6 mia. pund for at holde sig oven vande har Rolls-Royce endelig fået stoppet kapitalblødningen, der på et tidspunkt løb op i mere end 1 mia. pund i kvartalet. (ROLLS-ROYCE GETS ITS CASH BURN UNDER CONTROL)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
MARKEDET VURDERER OMIKRON PLAN B VIL FORSINKE RENTEFORHØJELSE I STORBRITANNIEN
Nye restriktioner for at begrænse udbredelsen af Omikron-varianten vil udskyde en renteforhøjelse fra Bank of England. (MARKETS THINK OMICRON PLAN B WILL DELAY RISE IN UK INTEREST RATES)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
AMAZON OG VODAFONE INDGÅR SAMARBEJDE
Amazon og Vodafone er blevet enige om et strategisk samarbejde med det formål at åbne op for nye teknologiske muligheder. (AMAZON UND VODAFONE VEREINBAREN KOOPERATION)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
RESONA DANNER KONSORTIUM MED 31 FIRMAER OM BETALINGSSYSTEM VIA ANSIGTSGENKENDELSE
Bankgruppen Resona har etableret et konsortium med 31 japanske virksomheder på tværs af en række industrier for at diskutere og dele viden om udviklingen af et betalingssystem, der bruger ansigtsgenkendelsesteknologi. (RESONA FORMS 31-FIRM CONSORTIUM ON FACIAL RECOGNITION PAYMENT SYSTEM)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
HONGKONG HAR BRUG FOR ET STOCK CONNECT-SYSTEM TIL CO2 HANDEL
Hongkongs foreslåede CO2-handelsbørs vil have brug for en handelsmekanisme, der kan mixe de forskellige regler i Kina og udlandet. (HONG KONG NEEDS STOCK CONNECT-TYPE SYSTEM FOR CARBON EXCHANGE: SFC BOSS)
.\\˙ MarketWire
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›