Internationale aviser med Peloton, Intel og Toshiba

Udgivet den 15-02-2022  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

WARREN BUFFETT KØBTE 1 MIA. DOLLAR AKTIEANDEL I ACTIVISION INDEN MICROSOFT-HANDEL

Warren Buffetts Berkshire Hathaway købte en aktiepost på næsten 1 mia. dollar i Activision Blizzard i fjerde kvartal af 2021, blot få uger før videospilproducenten indvilligede i et salg til Microsoft for 75 mia. dollar. (WARREN BUFFETT BOUGHT $1BN STAKE IN ACTIVISION WEEKS BEFORE MICROSOFT DEAL)

SOFTBANKS SATS PÅ "INTERNET OF THINGS" GAV BAGSLAG MED ARM

Softbanks havde et klart sigte, da købet af Arm blev gennemført - "internet of things". Men konceptet med at forbinde milliarder af dagligdags og industrielle enheder til internettet er gået meget langsommere end ventet. (HOW SOFTBANK'S COSTLY BET ON THE 'INTERNET OF THINGS' BACKFIRED AT ARM)

NY PELOTON-CHEF AFVISER FORSLAG OM SALG AF SELSKABET

Pelotons nye administrerende direktør har afvist, at hjemmefitnessgruppen sættes til salg, og lover i stedet at forfølge vækst ved at fordoble indhold, lancere konceptet i nye lande og øge produktporteføljen. (NEW PELOTON CHIEF DISMISSES SUGGESTIONS COMPANY WILL BE SOLD)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

INTEL NÆRMER SIG AFTALE OM KØB AF TOWER SEMICONDUCTOR FOR 6 MIA. DOLLAR

Den amerikanske halvledergigant Intel fortsætter med at investere i en udvidelse af produktionsaktiviteterne. Intel er tæt på en aftale om køb af det israelske chipselskab Tower Semiconductor for næsten 6 mia. dollar. (INTEL NEARS ROUGHLY $6 BILLION DEAL TO BUY TOWER SEMICONDUCTOR)

TEXAS SAGSØGER META OVER FACEBOOKS ANSIGTSGENKENDELSESPRAKSIS

Texas statsadvokat sagsøger Facebooks moderselskab, Meta, for milliarder af dollar for påstået udnyttelse af borgernes biometriske data uden samtykke gennem selskabets nyligt lukkede ansigtsgenkendelsessystem. (TEXAS SUES META OVER FACEBOOK'S FACIAL-RECOGNITION PRACTICES)

DOORDASH VIL ØGE GEBYRER FOR MCDONALD'S-FORRETNINGER DER LADER BUDENE VENTE

Madleverings-appen Doordash øger gebyrerne for McDonald's-forretninger, der lader buddene vente. Samtidig sænkes basisprovisionen for burgerkæden ifølge den seneste kontrakt mellem selskaberne. (DOORDASH TO BUMP UP FEES FOR MCDONALD'S OUTLETS THAT KEEP DRIVERS WAITING)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

JD SPORTS IDØMT BØDE PÅ 4,3 MIO. PUND FOR HEMMELIGE MØDER

Konkurrencemyndighederne har givet JD Sports en bøde på 4,3 mio. pund efter at have fastslået, at chefen for sportstøjskæden har overtrådt konkurrencereglerne ved at møde den administrerende direktør for Footasylum for at udveksle kommercielt følsomme oplysninger. (JD SPORTS FINED £4.3M FOR SECRET MEETINGS)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

NATWEST LUKKER 32 FILIALER DA KUNDERNE GÅR OVER TIL ONLINE BANKING

Natwest bankgruppen vil nedlægge 32 Natwest- og Royal Bank of Scotland-filialer i England og Wales i løbet af det næste år, som resultat af at kunderne er gået over at bruge mobil- og netbank. (NATWEST TO CLOSE 32 BRANCHES AS MORE CUSTOMERS MOVE ONLINE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

NERVØS STEMNING PÅ AKTIEMARKEDET

Frygten for en mulig russisk invasion af Ukraine har ført til betydelige kurstab. Det er ikke tid til at gå i panik, men til at genoverveje investeringsstrategien. (NERVÖSE STIMMUNG AN DER BÖRSE)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

TOSHIBA HOLDER EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I MARTS OM NY SEPERATIONSPLAN

Generalforsamlingen i Toshiba skal give muligheden for et opgør med aktivist-aktionærer, der modsætter sig konglomeratets omstruktureringsforslag. (TOSHIBA TO HOLD EXTRAORDINARY MEETING IN MARCH ON NEW SEPARATION PLAN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

TEMASEK REDUCERER ANDEL I ALIBABA OG ØGER I STEDET I KONKURRENTERNE JD.COM OG PINDUODUO

Singapores statslige investeringsselskab Temasek har reduceret Alibaba-andel med 361 mio. dollar sidste kvartal og i stedet købt flere aktier i Pinduoduo og oprettet ny position i JD.com. (ALIBABA'S KEY BACKER TEMASEK TRIMS STAKE, ADDS RIVALS JD.COM AND PINDUODUO IN PORTFOLIO TWEAK)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯