Færre sælgere har huset til salg i mere end et år

Udgivet den 11-03-2022  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden)

Andelen af villaer og rækkehuse, som ligger til salg i mere end et år er faldet igennem de seneste 12 måneder, viser nye tal. Foto: Boligsiden.

Når du har besluttet dig for at sætte huset til salg, er det som regel i håbet om, at du relativt hurtigt kan finde en interesseret køber, så du undgår at have boligen til salg igennem lang tid.

Og sammenligner vi med situationen for blot et år siden, er der netop nu flere sælgere, der har held med at sælge huset hurtigere og dermed undgå de meget lange liggetider.

Nye tal fra Boligsiden viser nemlig, at andelen af huse, der har været til salg i mere end et år, er faldet det seneste år. I slutningen af februar måned 2021 var der således tale om en andel på 27,4 procent, som ved udgangen af februar 2022 er faldet til 21,5 procent.

"Denne opgørelse er endnu et bevis på, hvor stor omsætningen af huse er, og hvor hurtigt det går med at få solgt. Siden udgangen af februar sidste år er der kortet 24 dage af den gennemsnitlige salgstid for villaer og rækkehuse. Det er et udtryk for den store efterspørgsel, som der er – og har været på huse i samme periode," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Når der er mange interesserede købere, som er villige til at handle hurtigt, smitter det selvfølgelig også af på liggetiden for de boliger, som det tidligere har været lidt sværere at få solgt. Så går du med salgstanker, er der nu en rigtig god chance for, at du også får relativt hurtigt solgt."

Her får du næsten med garanti solgt inden et år

Dykker vi lidt længere ned i statistikken, gælder det for samtlige 11 landsdele, at andelen at huse med lange liggetider er faldet. Nogle steder er der endda tale om en halvering af andelen sammenlignet med udgangen af februar måned sidste år.

Det gælder for eksempel i Københavns Omegn, som samtidig har den laveste andel af huse til salg med en samlet liggetid på mere end et år. Her er det nemlig kun tilfældet i 1,9 procent af de nuværende huse til salg, hvorimod det for et år siden gjaldt 4,6 procent af husene i udbud.

"Generelt er der stor rift om husene i kommunerne omkring København. Udsigten til hus og have og samtidig den umiddelbare nærhed til bylivet i hovedstaden gør, at rigtig mange gerne vil købe i omegnskommunerne uanset om der er tale om de nyere huse eller boliger, der kalder på en renovering. Det betyder også, at der bliver langt imellem husene med lange liggetider," forklarer Birgit Daetz.

Samme tendens gør sig selvfølgelig gældende, når vi ser på landsdelen København By, hvor andelen af huse, der har været til salg i mere end et år, nu ligger på 2,8 procent, imens vi i Øst- og Nordsjælland finder de tredje- og fjerdelaveste andele på henholdsvis 4,4 og 6,3 procent.

Omvendt skal vi til Nordjylland for at finde den aktuelt højeste andel af huse til salg med en samlet liggetid på mere end 365 dage. Det gælder nemlig for 33,3 procent af husene i udbud.

Andel af huse til salg med en samlet liggetid på mere end 365 dage:

Område Andel ultimo februar 2021 Andel ultimo februar 2022
Hele landet 27,4% 21,5%
Bornholm 18,7% 7,0%
Fyn 31,8% 24,2%
København by 5,4% 2,8%
Københavns Omegn 4,6% 1,9%
Nordjylland 36,5% 33,2%
Nordsjælland 10,7% 6,3%
Sydjylland 32,7% 24,7%
Vest- og Sydsjælland 24,0% 15,1%
Vestjylland 33,2% 29,1%
Østjylland 21,9% 19,0%
Østsjælland 8,5% 4,4%

(Tabellen viser andelen af villaer og rækkehuse til salg, som har en samlet liggetid på mere end 365 dage ved udgangen af den pågældende måned. Beregningen af lavet på baggrund af den samlede liggetid for den enkelte bolig. Kilde: Boligsiden.)

Fakta: Forskellen på liggetid og salgstid?

Liggetiden forholder sig til den aktuelle bolig til salg og er et udtryk for, hvor længe boligen har været til salg. Omvendt træder begrebet salgstid i kraft, når boligen er solgt og angiver det antal dage, som det har taget af sælge boligen. Læs mere her.

The post Færre sælgere har huset til salg i mere end et år first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af