Europa aktier: Håber fortsat på centralbankerne

Udgivet den 21-08-2012  |  kl. 17:53  |  

Hovedparten af de store, europæiske aktiemarkeder blev tirsdag sendt højere af fortsatte forhåbninger om, at centralbankerne vil gøre yderligere for at lægge låg på den nuværende krise. I Europa går håbet især på, at ECB for mulighed for opkøbe statspapirer fra de gældsplagede lande. En fuldtegnet auktion over korte spanske statspapirer, som endte med en lavere rente, understøttede ligeledes markedet.

- Vi har fået tilstrækkeligt med støj fra regeringer og centralbanker, som antyder, at de vil gøre noget. De er blot nødt til at finde ud af, hvordan de skal gøre det, siger Karen Olney, chef for tematisk aktiestrategi hos UBS, i Bloomberg Televisions program "On the Move".

De britiske, franske og tyske aktieindeks steg i størrelsesordenen 0,6-0,9 pct., mens det svenske marked haltede efter med et beskedent plus på 0,1 pct. - tynget af kursfald til blandt andet H&M og Ericsson. De største fremgange i Stoxx 600 fandt man inden for råvarebranchen samt finans- og teknologisektoren.

Minegiganterne Rio Tinto og BHP Billiton blev noteret for plusser på henholdsvis 2,1 og 1,5 pct.

Lonmin lå længe til en pæn fremgang efter seks dages fald efter meldinger i sydafrikanske medier om, at strejkende på Marikana-minen, der ikke vendte tilbage til arbejdet tirsdag, måske alligevel kan beholde deres job. Lonmin havde ifølge Bloomberg News ellers givet de strejkende, som har krævet mere i løn, indtil tirsdag til at genoptage arbejdet eller få en fyreseddel. Nu er meldingen, at "en deadline eller et ultimatum ikke hjælper nogen" i et forsøg på at dæmpe en konflikt, som har kostet 44 mennesker livet.

Aktien mistede totalt pusten, da Lonmin meddelte, at det risikerer at bryde sine låneforpligtelser ved næste test ultimo september. Lonmin lå en overgang 5 pct. højere, men sluttede i plus 0,4 pct.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes
13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt
11:28 Aktier/middag: Fransk valgresultat får smilet frem - Zealand i rekord