Fagbladet: SiD klar til overenskomstkamp

Udgivet den 04-09-1996  |  kl. 11:31  |  

SiD er klar til at gå i konflikt for at få gennemført sine krav ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det skriver SiD-publikationen Fagbladet, der udkommer på fredag.

SiD kræver 5 kroner mere i timen fra den 1. marts 1997 og yderligere 5 kr. fra den 1. marts 1998. Desuden understreges det, at kravet om en arbejdsuge på 35 timer stadig står ved magt.

Hardy Hansen fastslår i bladet, at demokratiseringen af reglerne for afstemning om overenskomsterne betyder, at SiD har sat sig som mål, at mindst 4 ud af 10 SiD'ere skal deltage i afstemningen.

- Det betyder, at forbundet, afdelingerne og ikke mindst vore mnage tillidsmænd ude på arbejdspladserne skal i tættere personlige kontakt med medlemmerne, siger Hardy Hansen.

Udgivet af: NPinvestordk