INTERVIEW - Analytiker: Micon-regnskab trods alt positivt

Udgivet den 19-08-1999  |  kl. 12:19  |  

København--19. august--NetPosten--Vindmølleproducenten NEG Micon offentliggjorde torsdag halvårsregnskab for første halvår 1999, hvoraf det fremgår, at resultatet før skat er faldet fra et plus i første halvår 1998 på 7,1 mio. kr. til et underskud i første halvår 1999 på 35,0 mio. kr. Ifølge bestyrelsen for NEG Micon kan det ringe resultat for halvåret primært tilskrives øgede omkostninger, der dog er af engangskarakter.

- Generelt må regnskabet fra NEG Micon tolkes positivt. For det første fastholder bestyrelsen forventningerne til årets resultat på niveau med nedjusteringen i sidste uge og for det andet virker det særdeles reelt, at der er tale om omkostningsproblemer af engangskarakter, vurderede en analytiker torsdag formiddag i et interview med NetPosten.

Micon forventer et resultat for andet halvår 1999 på ca. 125 mio. kr., således at det samlede resultat for året ligger mellem 75 og 100 mio. kr. Bestyrelsens vurdering er bl.a. foretaget med udgangspunkt i en stor ordrebeholdning til nære markeder. En del af Micons omkostninger stammer fra det amerikanske marked, hvor Micon har været travlt beskæftiget med at afslutte igangværende projekter før udløbet af den såkaldte PTC-ordning, hvor den amerikanske stat gav støtte til vindmølleprojekter.

- Man har i USA været presset af nogle meget hårde deadlines, hvor eneste mulighed har været at pumpe flere ressourcer i færdiggørelsen. Det er klart, at det presser indtjeningen, sagde en analytiker til NetPosten.

På trods af PTC-ordningens udløb er der altså formodentlig udsigt til en bedre indtjening på eventuelle kommende projekter i USA.

Kollegerne i Vestas har oplevet problemer med vindmøllernes gearkasser meget på linie med Micon, men har umiddelbart formået, at håndtere disse bedre end Micon således at problemerne ikke i samme omfang har belastet Vestas omkostninger. Micon har taget konsekvensen af dette og meddeler i forbindelse med halvårsregnskabet, at adm. direktør Jens-Erik Kristensen fratræder i dag og i stedet indsættes bestyrelsens næstformand Erling Lindahl.

En analytiker vurderer over for NetPosten, at det virker lidt som om, at man i Micon ikke har været i stand til at skære igennem i forbindelse med gearkasseproblemet.

- Det er jo et ledelsesmæssigt problem og det er formentlig derfor, at man nu vil ansætte en ny direktør.

Selvom Erling Lindahl formodentlig er en midlertidig løsning vurderes løsningen dog som udemærket.

- Han er mere bogholderi- og købmandstypen og det er nok meget sundt lige nu, sagde analytikeren til NetPosten.

Generelt modtages regnskabet altså med en vis spænding, idet det bliver altafgørende hvorvidt Micon kan præstere en bedre indtjening i fremtiden.

- Resultatet er selvfølgelig ikke imponerende, men generelt er regnskabet positivt, vurderede analytikeren over for NetPosten.

Kort efter Micons nedjustering i sidste uge faldt kursen voldsomt tilbage til omkring 220 til 230 og det vurderede BG Bank var en overreaktion, hvorfor den tidligere anbefaling "reducér" blev ændret til "akkummulér".

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli