Svensk centralbank advarer mod flere risici i det finansielle system

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 10:08  |  

Sveriges Riksbank advarer nu om, at den høje inflation og de højere renter udfordrer det finansielle system globalt.

- På det seneste er der opstået flere risikorelaterede begivenheder i udlandet, hvilket betyder, at myndighederne skal tage sine forbehold for at undgå mulige finansielle kriser, skriver lyder det fra centralbanken.

Det påpeges dog, at det svenske finansielle system virker godt - selv under kriser - men at der lige nu er mange ting, der kan udfordre systemet. Og her peges blandt andet på ejendomsselskaberne og bankerne store eksponering mod denne sektor.

- Riksbanken har længe haft øje på de risici, der er forbundet med ejendomssektoren i Sverige. Ejendomsselskaberne er presset af de højere renter, dels fordi deres finansieringsomkostninger stiger, og dels fordi værdien af deres ejendomme falder, uddyber centralbanken og fortsætter:

- Flere virksomheder har store lånebehov. Riksbanken anser det for vigtigt, at selskaberne fortsætter med at styrke deres balancer. Bankerne har også en vigtig rolle at spille, både ved at fastholde udbuddet af kredit til levedygtige selskaber, og inden for rammerne af deres udlån ved at pålægge ejendomsselskaber at træffe foranstaltninger for at reducere deres finansielle risici.

BANKURO I MARTS

Den svenske centralbank mener, at bankuroen i marts har givet og giver anledning til at revidere de globale regulatoriske standarder for banker.

Ny teknologi og sociale medier, samt den måde indskudsforsikringsordningen er lavet på, kan have påvirket omfanget og kundernes lyst til at hæve penge i de mindre banker i udlandet. Riskoen for en tilsvarende kundeflugt i de svenske banker vurderes dog til at være lav.

- Ikke desto mindre er svenske banker ligesom banker generelt udsat for likviditetsrisici. Det betyder, at det svenske banksystem som helhed er afhængig af tillid. I lyset heraf og i lyset af bankernes vigtige rolle i kreditudbuddet er det særligt vigtigt, at svenske banker sikrer deres gode udgangsposition, skriver Riksbanken.

Den svenske centralbank vurderer, at de store banker "bør bestræbe sig på at have marginer ud over kapital- og likviditetskravene, for eksempel ved at udvise tilbageholdenhed med store udbytter og aktietilbagekøb."

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Sverige❯ 

Seneste nyheder

17:23 Tirsdagens obligationer: Rentestigning frem mod rentemøde i USA
17:07 Tirsdagens aktier: Novo og Zealand trukket frem af amerikansk konkurrent
16:59 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:36 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:27 Fransk luksusgigant overvejer salg af Marc Jacobs
16:11 Ambu får løftet kursmålet hos Carnegie
16:03 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
15:47 USA/åbning: Rentemøde trykker stemning på endnu en stor regnskabsdag
15:47 ECB's Holzmann fraråder rentesænkninger i både juni og juli
15:44 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
14:44 Valuta: Japansk regering intervenerede ifølge BoJ-data mandag
14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften
11:30 Eurozonen/AL: Stemningsskift på vej - endelig økonomisk vækst er godt nyt