Aktier/middag: Mærsk og bankerne går til vejrs i lettet marked

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 11:30  |  
SAS

De konjunkturfølsomme aktier som A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth og bankerne går til vejrs torsdag middag, hvor investorerne kan glæde sig over, at onsdagens bekymringer er blevet gjort skamme.

I USA vedtog Repræsentanternes Hus med stort flertal natten til torsdag en aftale, der suspenderer gældsloftet i to år, og dermed mangler kun Senatet at vende tomlen op, for at lovgivningen er kommet gennem i Kongressen, så USA også kan betale sine regninger efter den 5. juni.

Samtidig har nattens kinesiske nøgletal ulig onsdag vist sig fra deres positive.

- Det lader til, at vi får en løsning på gældsloftet i USA, og vi fik også nogle OK kinesiske nøgletal, så det løfter stemningen og modsat i går er det de mere cykliske aktier, der kører, mens det i går var de defensive aktier, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

Eliteindekset, C25, stiger 0,9 pct. til 1819,44, og flere af de brancher, der har mest gavn af et opsving, ligger forrest.

VÆKSTAKTIER I FRONT

- Transport ligger pænt, Mærsk er oppe 3,5 pct., bankerne ligger også pænt til, og vi har Bavarian Nordic og det biotekrelaterede med fremme, konstaterer Martin Munk.

Efter fald de foregående seks børsdage på stribe, stiger Bavarian 3,9 pct. til 193,55 kr., Mærsks A-aktie ligger 3 pct. højere i 12.040 kr., og FLSmidth stiger 2,8 pct. til 297 kr.

FLSmidth har købt den amerikanske gummiproducent Morse Rubber med samlet 23 ansatte. Opkøbet påvirker ikke selskabets forventninger til 2023.

BANKERNE I HOPLA

Blandt bankerne udmærker Danske Bank sig med en stigning på 2,1 pct. til 144,60 kr., efterfulgt af Jyske Bank, der stiger 1,8 pct. til 487 kr.

Nationalbanken har i sin halvårlige analyse af banksektoren konstateret, at de største banker fortsat har en solid likviditetsposition.

Ifølge Martin Munk er interessen for sektoren torsdag dog bredt baseret og viser sig også i pæne stigninger i de europæiske bankaktier.

NETCOMPANY SIVER

I bunden af C25-indekset ligger Netcompany 1,5 pct. lavere i 288,80 kr. Selskabet holder kapitalmarkedsdag, men annoncerede allerede onsdag nye finansielle mål frem mod udgangen af 2026.

De lyder på en organisk omsætning på mindst 8,5 mia. kr., en justeret EBITDA-margin på mindst 20 pct. Samtidig vil der blive udloddet mindst 2 mia. kr. til aktionærerne, hvilket ifølge Martin Munk kom som en stor positiv overraskelse for investorerne.

Netcompany faldt dog onsdag med 0,8 pct., men er også steget med samlet set knap 10 pct. torsdag og fredag i sidste uge op til kapitalmarkedsdagen.

SAS STRAFFET

Blandt sidepapirerne dratter SAS 10,6 pct. til 0,2213 kr. oven på sit regnskab for andet kvartal, der viste det fjortende kvartalsunderskud på stribe denne gang på 1,5 mia. svenske kr.

Regnskabstallene var dog kendt på forhånd, da SAS månedligt indberetter finansiel information til konkursdomstolen i New York. Forventningerne fastholdes.

Og så har Per Aarsleff efter onsdagens regnskab fået løftet kursmålet for aktien til 420 kr. fra 385 kr. hos SEB. Anbefalingen er uændret "køb".

Aktien stiger 3 pct. til 331,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab
06:34 Pandoras kursmål løftet 10 pct. af norsk finanshus
06:34 GN's kursmål løftet 9 pct. hos norsk finanshus
06:34 Mærsk kursmål reduceret med 500 kr. af amerikansk storbank
06:34 Morningstar ser Novos aktie falde 30 pct.