USA/åbning: Negativ åbning med kursfald i Intel-datter

Udgivet den 06-06-2023  |  kl. 15:45  |  

Kursfaldene har fortsat tag i det amerikanske aktiemarked tirsdag, hvor investorerne er misfornøjede oven på mandagens skuffende erhvervstillidsindikator, ISM, for servicesektoren.

ISM service faldt i maj til 50,3 fra 51,9 måneden før, og var dermed langt værre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset en stigning til indeks 52,4 blandt økonomerne.

Samtidig lå indekset kun en smule over det neutrale niveau på 50 og indikerer altså kun marginal vækst i servicesektoren.

Det toneangivende S&P 500-indeks faldt mandag 0,2 pct. og taber ekstra 0,1 pct. i tirsdagens handel.

Dow Jones-indekset, der faldt 0,6 pct. mandag, bakker ligeledes 0,1 pct., og Nasdaq-indekset taber 0,3 pct. efter et fald på 0,1 pct. mandag, hvor danske handlere fejrede grundlovsdag.

APPLE FALDER FRA REKORDNIVEAU

Apple er åbnet ekstra 0,8 pct. lavere i 178,10 dollar, efter at aktien mandag ved middagstid amerikansk tid ramte det højeste niveau nogensinde i 184,95 dollar. Opturen holdt dog ikke til lukketid, hvor Apple var faldet 0,8 pct.

Apple afslørede mandag sin seneste produktsatsning i form af 3d-brillen, Visionpro, der kan fremvise en stor visuel skærm til film og spil. Prisen er 3500 dollar, og med produktet udfordrer Apple, Facebooks ejer Meta, der stiger 0,4 pct. i formarkedet.

Apples samarbejdspartner Unity Software, der blev startet i en kælder på Nørrebro i København, og siden 2020 har været børsnoteret i New York, stiger 1 pct. oven i en gevinst på 17 pct. mandag.

Morgan Stanley-analytiker Matthew Cost venter, at Unity vil spille en vigtig rolle i at skabe nyt indhold til Vision Pro.

INTEL PÅ VEJ TIL AT REJSE MILLIARDBELØB

Chipkæmpen Intel falder 0,1 pct. fra åbningen, efter at selskabet har annonceret, at selskabet vil rejse tæt på 1,5 mia. dollar gennem et delvist salg af selskabets aktiepost i Mobileye Global.

Det oplyser Mobileye i en indberetning til de amerikanske børsmyndigheder, skriver Bloomberg News.

Intel vil samlet udbyde 35 mio. aktier til salg med optioner på salg af yderligere 5,25 mio. aktier i israelske Mobileye, der udvikler teknologi til selvkørende biler.

Efter salget vil Intel eje omkring 88 pct. af aktierne i det israelske selskab, som i 2018 blev købt for 15,3 mia. dollar.

Mobileye, der er børsnoteret i New York, falder tirsdag 4 pct. fra åbningen.

CIENA TAGER STORT DYK

Fra regnskabsfronten er der nyt fra Ciena. Selskabet, der laver udstyr til telekommunikation, slog analytikernes forventninger til indtjeningen i sit forskudte andet kvartal, men falder ikke desto mindre med 12 pct. fra åbningen.

Ifølge Bloomberg News hæfter analytikere sig ved modvind på ordrefronten.

I bioteksektoren stiger Lexicon Pharmaceuticals 1,4 pct. efter at have gennemført et aktiesalg med et bruttoprovenu på over 140 mio. dollar.

Pengene skal blandt andet bruges til lancering af lægemidlet Inpefa, der er blevet godkendt i USA til behandling af hjertesvigt.

For kryptobørsen Coinbase indledes tirsdagen med et kursfald på næsten 19 pct., efter at de amerikanske børsmyndigheder, SEC, ved en føderal domstol i New York har sagsøgt den amerikanske kryptobørs med en påstand om, at selskabet har brudt de amerikanske værdipapirregler.

Coinbase faldt også 9,1 pct. mandag, efter at de amerikanske børsmyndigheder sagsøgte den unoterede rivaliserende kryptobørs Binance med mere end et dusin forskellige lovovertrædelser.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år
12:37 Europa/aktier: VW holder DAX-indekset tilbage i ellers lysegrønt marked
12:06 Obligationer/middag: Renterne kører sidelæns før fredagens vigtige inflationstal
11:38 Aktier/middag: Banker, Mærsk og Novo trækker godt op i grønt C25
11:15 Historisk lav arbejdsløshed: "Europæisk økonomi lægger an til blød landing"
11:09 Novo får købsanbefaling hos Goldman Sachs: Ser potentiale i kommende vægttabsmidler
11:01 Eurozonen: Økonomisk tillid steg en spids mindre end ventet i maj
11:01 Europæisk arbejdsløshed falder overraskende i april
10:49 Pensionskæmpe ser gode muligheder for at aktieoptimismen fortsætter
09:47 DSV og Mærsk er bland de sidste fire budgivere i kampen om DB Schenker
09:33 Danskerne opsparing er rekordhøj
09:29 Firstfarms fastholder forventninger efter et vkartal med særlige begivenheder
09:18 Aktier/åbning: Novo til tops efter købsanbefaling - NKT sendt ned efter "sælg"
09:12 Svensk økonomi overrasker med bedre start på 2024 end ventet