Firstfarms fastholder forventninger efter et vkartal med særlige begivenheder
Lavere salg af tidligere års afgrøder, et højere renteniveau og gennemførte investeringer i 2023 påvirker regnskabet for første kvartal hos Firstfarms, der driver landbrug i Østeuropa.
Omsætningen er i første kvartal faldet til 104 mio. kr. fra 109 mio. kr. i samme periode sidste år, og resultatet før skat på 14 mio. kr. er 6 mio. kr. under overskuddet i første kvartal sidste år.
- Faldet i omsætning skyldes lavere salg af tidligere års afgrøder i forhold til første kvartal 2023. Det lavere resultat før skat i forhold til samme periode sidste år, skyldes primært et højere renteniveau men også gennemførte investeringer i 2023, skriver selskabet.
Firstfarms administrerende direktør, Anders H. Nørgaard, er tilfreds med resultatet.
- Den fornuftige start på 2024 i driften i kombination med rækken af markante begivenheder af stor betydning varsler et godt år i Firstfarms, siger Anders H. Nørgaard.
De nævnte "særlige tiltag og begivenheder" omfatter blandt andet, at Firstfarms nu får udbytte af investeringen i to nye griseproduktioner i Ungarn.
Derudover har Firstfarms lavet et partnerskab med hollandske Interfood, som skal sælge og distribuere FirstFarms' mælkeprodukter til en række førende fødevareproducenter.
Selskabet fremhæver også, at det har fået en stor kapitaltilførsel på 186 mio. kr. fra Heartland-koncernen, der er øremærket til koncernens udvikling og vækst.
Firstfarms fastholder forventningerne til 2024 om et driftsresultat, EBITDA, i intervallet 110-140 mio. kr. og et EBIT-resultatat på 50-80 mio. kr.
Tabel for Firsfarms regnskab for første kvartal af 2024:
Mio. kr. | Q1 2024 | Q1 2023 | FY 2023 |
Nettoomsætning | 103,8 | 109,4 | 461,6 |
EBITDA | 36,4 | 33,1 | 101,2 |
EBIT | 22,2 | 21,5 | 50,1 |
Resultat før skat | 13,4 | 19,8 | 33,6 |
Nettoresultat | 10.3 | 15,8 | 26 |
Firstfarms forventninger til 2024:
Mio. kr. | Ved Q1 2024 | Før Q1 2024 |
EBITDA | 110-140 | 110-140 |
EBIT | 50-80 | 50-80 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›