Valuta: Svensk krone sætter igen bundrekord - presset stiger på Riksbanken

Udgivet den 20-06-2023  |  kl. 15:18  |  

Presset på den svenske krone fortsætter tirsdag eftermiddag, hvor den svenske valuta handles i niveauer, der aldrig tidligere er set så lave.

Blot 0,6329 danske kr. går der på en svensk af slagsen mod 0,6348 kr. mandag eftermiddag ved 17-tiden, hvor den svenske krone også satte bundrekord.

Nedturen kommer forud for rentemødet i den svenske centralbank torsdag i næste uge. Her ventes ifølge Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea, en renteforhøjelse på 25 basispoint til 3,75 pct.

- Men det vil ikke være nok til at stabilisere den svenske krone, som det ser ud i øjeblikket. Samtidig er der den ekstra krølle, at efter rentemødet går der tre måneder, før banken kommer på banen igen, konstaterer Niels Christensen.

Så mens der er udsigt til endnu en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank allerede i juli, holder den svenske centralbank altså pause i et stykke tid.

- Men hvis det skulle have en effekt, skulle Riksbanken givetvis hæve med 50 basispoint i næste uge og samtidig melde ud, at der kommer mere. Jeg tvivler bare på, at banken vil være så høgeagtig, for boligmarkedet er variabelt forrentet og derfor meget følsomt over for renteforhøjelser, siger Niels Christensen.

Ud over den svenske krone er også den norske krone tirsdag svækket, om end der stadig er et stykke vej til bundrekord mod den danske kr.

En norsk krone står i 0,6350 kr. mod 0,6388 kr. mandag eftermiddag.

I det store valutakryds mellem dollar og euro er den fælles valuta styrket marginalt til 1,0909 dollar mod 1,0923 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600
12:34 Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal
12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation