Torsdagens obligationer: Tilbage til start og lidt til efter mindre rentefald

Udgivet den 24-08-2023  |  kl. 17:01  |  

Et indledende rentefald torsdag morgen blev over dagen lidt mere end udlignet, og da den danske obligationshandel lukkede, lå renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation i 2,81 pct. eller 1 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag.

Stilstanden fulgte et rentefald på hele 14 basispoint onsdag forårsaget af en række sløje PMI-tal, der måler aktiviteten i økonomien i såvel eurozonen og i USA. Den negative overraskelse stimulerede håbet om, at centralbankerne måske vil gå lidt mildere til værks i rentepolitikken.

Om det bliver tilfældet, håber handlerne at fået mere klart indtryk af, når chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, og hans europæiske kollega, Christine Legarde, fredag eftermiddag dansk tid taler ved det årlige amerikanske banksymposium i Jackson Hole i staten Wyoming.

Den amerikanske centralbank har pointeret, at dens beslutninger vil være drevet af data, og ud over de sløje PMI-indikatorer vil den også have solide vækstnøgletal for tredje kvartal at tage i betragtning.

Vært for det økonomisk symposium er den amerikanske centralbank Federal Reserves afdeling i Kansas. Det afvikles for 46. gang og har traditionelt deltagelse af centralbanker, økonomer, finansfolk, akademikere, regeringsrepræsentanter og medier.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked