ECB's Lagarde er klar til igen at hæve renterne ved behov

Udgivet den 13-10-2023  |  kl. 16:05  |  

Hvis det bliver nødvendigt igen at hæve renterne, så er chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, klar til at gøre det.

Det slår hun fast i forbindelse med en paneldebat i den marokkanske by Marrakech fredag.

- Som jeg har sagt før, så er vores mål og mission at bringe inflationen tilbage til 2 pct. på mellemlang sigt - og det vil vi gøre, og det sker, mens vi taler. Det holder vi fast ved, og vi er klar til at gøre mere om nødvendigt, siger hun ifølge Bloomberg News.

Her lægger hun vægt på, at ECB allerede har gjort meget, og at effekten af de pengepolitiske stramninger fortsat er ved at trænge igennem. Betydningen er stærk, men forsinket, lyder det fra centralbankdirektøren.

- Vi har strammet de finansielle betingelser på en måde, som vi aldrig har set før, siger hun.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder