ATP om Ørsted: "2023 har udviklet sig værre for Ørsted, end vi havde forventet"

Udgivet den 01-11-2023  |  kl. 16:10  |  
Arkiv: Foto

Ørsted-aktierne styrtbløder, og det rammer ATP, der ejer en stor portion aktier i den danske energikoncern.

ATP er Danmarks største pensionskasse, som forvalter en stor andel af danskernes pensionsmidler, og en bid af dem er kastet efter Ørsted aktier.

Det har vist sig at være en skidt investering i 2023, hvor aktien er faldet knap 60 pct. siden årets start.

Det er sket efter meldinger om milliardnedskrivninger, der særligt rammer selskabets amerikanske vindparker.

- Det er en meget vanskelig situation, Ørsted befinder sig i, og der er ingen tvivl om, at 2023 har udviklet sig værre for Ørsted, end vi havde forventet, lyder den klare melding fra Claus Wiinblad, der er vicedirektør for danske aktier hos ATP, i et skriftligt svar til MarketWire.

Ørsted har onsdag meddelt, at den danske energikoncern i tredje kvartal nedskriver for 28,4 mia. kr. og samtidig lægger op til på op til 11 mia. kr. i fjerde kvartal. Det er et stort spring fra de 16 mia. kr. i nedskrivninger, der først var blevet meldt ud, da Ørsted havde set nærmere på flere af selskabets amerikanske vindparker.

Det har fået analytikere til at tale om en tillidskrise, der skal genoprettes til investorerne.

- Ørsted har stillet i udsigt, at der kommer en opdatering af strategien, tilpasning af projektporteføljen og omkostningstilpasninger. Denne opdatering bliver særdeles vigtig for at vise, hvorledes Ørsted vil komme videre fra den nuværende vanskelige situation. Helt naturligt vil vi løbende være i dialog med Ørsted for følge udviklingen bedst muligt, siger Claus Wiinblad.

ATP havde ved den seneste opgørelse fra pensionskassen en aktieandel på 0,46 pct. i Ørsted, hvilket dækker over 1,9 mio. aktier.

Ørsted-aktierne falder onsdag 23,5 pct. til 259,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25