Aktier/middag: Rygstød til Ørsted og Vestas i opmuntret C25 efter rentefald

Udgivet den 17-11-2023  |  kl. 11:36  |  
Foto: Carlsberg

En god stemning har bredt sig på det danske aktiemarked fredag, hvor yderligere rentefald efter gårsdagens amerikanske nøgletal giver næring til aktierne.

- Renterne tikker yderligere ned, og vi fik torsdag nøgletal fra USA, som igen viste tegn på, at økonomien er ved at bøje lidt af og gå ned i gear, og det er ok læsning for aktiemarkedet, at vi ser, at medicinen fra centralbankerne virker, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

Torsdag viste nøgletal fra USA en større mængde nyledige end ventet og en større tilbagegang for industriproduktionen end forudset.

Rentefaldet mærkes i C25-indekset, der ved 11-tiden stiger 1,4 pct. til 1706,31.

I toppen ligger FLSmidth og Novo Nordisk med plusser på 3,7 og 2,9 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. Både råvare- og medicinalsektoren i Europa er dog i hopla fredag, forklarer Martin Munk.

Med i toppen er også Vestas efter positive bemærkninger og en løftet anbefaling.

VESTAS FÅR RYGKLAP

Vindmølleproducenten Vestas har fået hævet anbefalingen til "neutral" fra "sælg" hos amerikanske JPMorgan, der vurderer, at selskabet er ved at vende skuden.

Efter Vestas' kvartalsregnskab ses nu bedre sigtbarhed inden for landmøller og mindre risici på markedet for havvind end tidligere.

Kursmålet er hævet til 161 kr. fra 140 kr., mens aktien fredag handles til 177,26 kr. efter et plus på 2,1 pct.

Bavarian Nordic har fået sænket kursmålet hos finanshuset Cowen efter sit kvartalsregnskab torsdag.

Kursmålet lyder nu på 190 kr. fra før 230 kr., og anbefalingen "outperform" gentages.

Aktien stiger 1,5 pct. til 144,50 kr. efter et dyk på 6,1 pct. torsdag.

MULIG MEDVIND TIL ØRSTED

Ørsted kan få medvind i de kommende måneder, efter at energiselskabets milliardstore nedskrivninger på havvind i USA har tynget aktien voldsomt.

Amerikanske Citi venter i de kommende måneder potentielle positive katalysatorer, heriblandt et reduceret udbytte frem for rejsning af ny kapital. Der er dog stadig usikkerheder om balancen og risici omkring andre projekter i USA.

Ørsted går frem med 2,3 pct. til 310,80 kr.

A.P. Møller-Mærsk må fredag konstatere, at spotpriserne på containerfragt fra Shanghai falder for anden uge i træk.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, falder 2,9 pct. til 999,98.

B-aktien i Mærsk stiger 0,9 pct. til 10.280 kr.

NEDJUSTERINGER OG PRÆCISERINGER

Green Hydrogen har sænket sine forventninger til omsætningen gevaldigt som følge af forsinkelser på leverancer af komponenter til selskabets elektrolysesystemer i A-serien.

Aktien dykker 6,0 pct. til 6,41 kr.

Også H+H har rettet sine forventninger. Det sker i forbindelse med porebetonproducentens regnskab for tredje kvartal, og H+H venter nu både en større organisk tilbagegang og et lavere driftsresultat i 2023.

Alligevel vinder aktien 3,1 pct. til 79,20 kr.

Trifork har fået indledt dækningen med anbefalingen "køb" hos norske ABG Sundal Collier. Kursmålet er 140 kr.

Aktien stiger 7,9 pct. til 112,60 kr.

BETTER COLLECTIVE DEBUTERER PÅ BØRSEN

Betting- og sportsmediekoncernen Better Collective har fredag første dag på børsen i København.

Hen over formiddagen handles aktien til 147,60 kr. Selskabet er desuden børsnoteret i Stockholm, og her lukkede aktien torsdag omregnet til kurs 143 kr.

TCM, der nedjusterede sine forventninger og kom med foreløbige regnskabstal den 18. oktober, stiger fredag 2,1 pct. til 39,20 kr.

Køkkenselskabet kom ud af tredje kvartal med et underskud på 1,7 mio. kr. efter skat.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning