Europa/lukning: Volvo Car missede afkørsel til grønt Stoxx 600

Udgivet den 17-11-2023  |  kl. 17:51  |  

Volvo Car blev fredag med længder bundskraber i et ellers fornøjet europæisk marked, efter at majoritetsejeren Geely solgte en portion aktier til mere end 9 pct. under kursen.

I Europa nød aktierne godt af udsigten til adskillige rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank, ECB, i løbet af 2024. Samme forventninger har handlerne til de amerikanske renter, hvilket torsdag blev yderligere understøttet af nøgletal, der vidnede om en afkøling af jobmarkedet og en opbremsning i aktiviteten.

- Når du har opbremsende vækst i USA, øger det forventningerne til, at centralbankerne omkring i verden vil gøre dem kunsten efter, siger Giles Coghlan, der er chefmarkedsanalytiker i GCFX, til Reuters.

- Med dystre vækstudsigter i Europa vil markedet naturligvis begynde at søge efter rentenedsættelser, fortsætter han.

Samlet bød fredag på et plus på 1,0 pct. til Stoxx 600.

Der var dog ikke meget plus over aktien i Volvo Car, der fik savet mere end en tiendedel af markedsværdien, efter at majoritetsejeren Geely har solgt 3,4 pct. af selskabets aktiekapital for 350 mio. dollar. Det var 9,4 pct. under torsdagens lukkekurs.

Volvo Car tabte 11,1 pct. til 39,29 svenske kr.

I modsat ende af Stoxx 600 var der fremgang til spiritusproducenten Remy Cointreau, der fik analytikerros af børshuset Kepler Cheuvreux.

Anbefalingen af spiritusaktien blev hævet til "køb", da den langsigtede vækst for cognacsalget lover godt, mener analytiker Richard Withagen ifølge Bloomberg News.

Aktien steg 4,6 pct. til 112,75 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport