Nykredits topchef udpeges som ny formand for bankorganisation

Udgivet den 04-12-2023  |  kl. 11:01  |  

På den årlige generalforsamling i interesseorganisationen Finans Danmark er der officielt blevet valgt ny formand.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra organisationen, der fungerer som pengeinstitutternes brancheforening, mandag formiddag.

Michael Rasmussen, der er koncernchef i Nykredit, overtager posten efter topchef i Danske Bank Carsten Egeriis.

Egeriis får i stedet rollen som næstformand for organisationen. Den rolle skal han dele med Mads Skovlund Pedersen, der er bankdirektør i Nordea.

Det kommer ikke umiddelbart som en overraskelse, at formandsposten er skiftet mellem de to.

Ifølge Børsen er det nemlig kutyme, at det skiftevis er Danske Bank og Nykredit, som varetager rollen.

Blandt bestyrelsesmedlemmerne finder man også topchefer for en række af landets andre store banker.

Et af de nye medlemmer er Lars Stensgaard Mørch, der overtog ansvaret for Jyske Bank efter Anders Dam.

Dam stod i spidsen for banken i 26 år, men meldte sin afgang tidligere på året.

Karen Frøsig og Lasse Nyby, der er administrerende direktører for henholdsvis Sydbank og Spar Nord, er ligeledes en del af interesseorganisationens bestyrelse.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport