Europa/aktier: Europæiske flyaktier dykker på lavere anbefalinger i rødt Europa

Udgivet den 07-12-2023  |  kl. 12:42  |  

De europæiske flyaktier dykker torsdag, efter at det amerikanske finanshus JPMorgan har set nærmere på flere af selskaberne og givet lavere anbefalinger.

Det rammer rejsesektoren, der er den mest faldende sektor i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks torsdag. Rejseaktierne smider midt på dagen 1 pct., mens Stoxx 600-indekset falder mere beskedent med 0,1 pct.

Det er Air France-KLM, Lufthansa og IAG, der alle har været under lup hos JPMorgan.

Air France-KLM og Lufthansa bliver sænket to nøk, og har nu anbefalingen "undervægt" mod tidligere "overvægt". IAG, der blandt andet ejer British Airways, sænkes også til "undervægt" fra "neutral", skriver Bloomberg News.

Der henvises ifølge mediet til, at lavere marginer og højere brændstofomkostninger kan betyde, at enhedsindtægterne ikke vil stige.

Det største fald ses hos Air France-KLM, der ser aktien falde 5,4 pct., mens Lufthansas aktie går tilbage med 3,8 pct. og IAG bakker 3,3 pct.

Aktierne i det britiske energi-infrastrukturselskab Smart Metering Systems skyder samtidig i vejret, efter at den amerikanske kapitalfond KKR har budt 1,3 mia. pund svarende til 11,3 mia. kr for at købe selskabet.

Smart Metering Systems-aktien stiger 40,4 pct. til 955,76 pence på børsen i London.

Det er dermed på linje med transaktionsværdien, der lyder på 955 pence per aktie og svarer til en præmie på 40,4 pct. over onsdagens lukkekurs i 680 pence.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked