Europa/aktier: Kemisektoren medvirker til fremgang inden nyt fra centralbankerne

Udgivet den 13-12-2023  |  kl. 13:03  |  

Små stigninger har tag i det europæiske aktiemarked onsdag, hvor investorerne ser frem mod rentemødet i den amerikanske centralbank onsdag og Den Europæiske Centralbank torsdag.

Fokus er på de ledsagende kommentarer, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt markedet har forregnet sig, når det forudser adskillige rentenedsættelser næste år.

Umiddelbart er der dog ingen uro at spore.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger 0,2 pct., og det er med kemisektoren front. Brancheindekset stiger 1,5 pct., og har dermed lagt god afstand til næstbedste brancheindeks for sundhedssektoren, der stiger 0,9 pct.

Interessen om kemivirksomhederne skyldes ifølge Reuters, at UBS har løftet sin anbefaling af tyske BASF til "køb", hvilket har sendt kemikoncernen 4,7 pct. højere på børsen i Frankfurt. Ifølge UBS kan branchen se frem til stigende volumener næste år.

Desuden er den belgiske kemikoncern Solvay skudt i vejret med 9 pct., efter at selskabet tidligere på ugen udskilte Syensqo i en selvstændig børsnotering.

I samme branche stiger franske Arkema desuden 4,8 pct., efter at UBS også har løftet den aktie til "køb".

Blandt vinderne onsdag er også det spanske tøjimperium Inditex, der blandt andet ejer Zara-butikkerne. Et varsel om fin efterspørgsel i starten af julehandelen og et løftet marginprognose har sendt aktien 1,6 pct. højere i Madrid.

I Storbritannien stiger gamlingkoncernen Entain desuden med 4,7 pct., efter at koncernens danske topchef, Jette Nygaard-Andersen, har valgt at sige op.

Det sker efter flere ting, som har lagt pres på Jette Nygaard-Andersen, skriver Finans.

Blandt andet henvises til bekymrende og skuffende tal for den digitale omsætning, et kraftigt aktiefald, og flere større investorer, der har lagt pres på Entain og betvivlet Jette Nygaard-Andersens evne til at vende udviklingen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25