Obligationer/middag: Renten vinder tilbage efter nøgletal fra eurozonen

Udgivet den 08-01-2024  |  kl. 11:56  |  

Renterne på det danske obligationsmarked vinder tilbage efter nøgletal fra eurozonen, der kom klokken 11.

Et kvarter, før nøgletallene kom, faldt renten på den danske tiårige toneangivende statsobligation 2 basispoint til 2,37 pct. Ved middagstid er renten steget til 2,40 pct. Det er 5 basispoint over lukkeniveauet fredag.

Nøgletallene endte generelt en anelse bedre end ventet.

Detailsalget i november gik tilbage med 0,3 pct., præcis som økonomerne havde ventet ifølge estimater fra Bloomberg. På årsbasis faldt detailsalget 1,1 pct. mod et ventet fald på 1,5 pct.

Forbrugertilliden steg til minus 15,0 i december fra minus 16,9 måneden før, og dermed er forbrugerne blevet mindre pessimistiske.

Den økonomiske tillid steg i december til 96,4 fra 94,0 i november. Økonomerne havde ventet en mere begrænset stigning til 94,2.

Mandag morgen var der også nyt fra Tyskland, hvorfra nøgletal viser, at eksporten var steget overraskende meget i november. Fremgangen opgøres til 3,7 pct. mod et fald på 0,4 pct. måneden før. Til sammenligning havde analytikerne ventet en stigning på mere beskedne 0,5 pct. ifølge data fra Bloomberg.

I samme periode steg importen med 1,9 pct. mod ventede 0,4 pct., mens Tysklands handelsbalance landede et overskud på 20,4 mia. euro.

Analytikere havde ventet et overskud på 18 mia. euro.

Ugens højdepunkt bliver de amerikanske inflationstal, der kommer på torsdag.

- Året er startet med stigende renter, da investorerne har trukket lidt i land i forhold til antallet af rentenedsættelser i 2024. Her må inflationstallene siges at have meget stor indflydelse på renteudviklingen, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25