Sydbank ser lavere overskud i år: Venter over 2,5 mia. kr. efter skat

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 06:33  |  
Arkiv: Foto

Sydbank venter i år et overskud på mellem 2500 og 2900 mio. kr. efter skat. Det fremgår af en kortfattet børsmeddelelse fra banken.

Går det som Sydbank forudser, vil overskuddet i givet fald vige fra de 3200-3350 mio. kr., som banken har stillet i udsigt i 2023. Prognosen for 2023 er opjusteret af fire omgange fra oprindeligt 1900-2200 mio. kr.

Sydbank offentliggør endeligt årsregnskab den 28. februar.

Forventningerne til 2024 bygger på, at der forventes lav vækst i dansk økonomi, og at Danmarks Nationalbank sænker indskudsrenten med samlet 0,75 pct.point i løbet af i år.

- Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der blandt andet kan påvirke niveauet for nedskrivninger, skriver banken desuden.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder