Asien: Japanske aktier dropper mens Hongkong-investorer får lidt af tabene tilbage

Udgivet den 01-02-2024  |  kl. 06:41  |  

De asiatiske aktier ligger blandet torsdag, hvor de kinesiske investorer i Hongkong får lidt af de foregående dages tab tilbage, mens kursfald på Wall Street smitter af i Japan.

Onsdagens beslutning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om at fastholde renter og de efterfølgende kommentarer fra centralbankchef Jerome Powel, der understregede, at renten ikke vil blive nedsat, før der er mere tillid til, at inflationen virkelig er bekæmpet og at rentereduktion allerede i marts virker usandsynlig.

- Vi holder fast i vores vurdering ag en første nedsættelse i juni, men efter Powells bemærkninger er det ikke svært at se en konfiguration af beskæftigelses- og inflationsdata, der får udvalget til at reducere i maj, skriver analytikere fra JPMorgan ifølge Reuters.

De japanske markedsdeltager er afventende op til den japanske regnskabssæson, hvor flere af de store virksomheder kommer med regnskabsdata i næste uge.

- Handelen på det japanske marked er "bearish" efter Federal Reserve-mødet og droppet i de amerikanske aktier, siger senioranalytiker Ryotaro Sawada fra Tokai Tokyo Research Institute i Tokyo til AFP.

Nikkei 225 falder 0,8 pct., mens Topix-indekset dropper 0,7 pct.

Udsalget af kinesiske aktier i Hongkong er stoppet og i stedet er der tilbudsjagt, efter at aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor er stabiliseret over balancepunktet mellem udvidelse og sammentrækning.

Hongkongs Hang Seng-indeks stiger 1,0 pct.

Den positive stemning har dog været svær at fastholde på fastlandet, hvor Shanghai Composite er svinget om til et minus på 0,2 pct., mens stigningen i CSI 300 er reduceret til 0,5 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1-0,4 pct., når handlen starter i New York senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,8
Topix -0,7
Hongkongs Hang Seng +1,0
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi +1,5
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -1,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg