USA/tendens: Eli Lilly sigter mod endnu en lukkerekord efter regnskab

Udgivet den 06-02-2024  |  kl. 14:14  |  

Eli Lilly løber tirsdag igen med overskrifterne, efter at den amerikanske Novo-rival har leveret bedre end ventede tal for den vigtige diabetes- og fedmeforretning.

Samlet set er der udsigt til mindre fald for de amerikanske aktier, da futures for de tre ledende aktieindeks halvanden time før åbning af børserne i New York ligger med fald i omegnen af 0,1 pct.

Mandag var en rød dag for de amerikanske aktier med fald på 0,2 pct. til 0,7 pct. for de tre indeks, hvor det gik hårdest ud over Dow Jones-indekset.

En række direktører fra den amerikanske centralbank er på talerstolene i løbet af denne uge, hvilket kan give et nærmere indblik i centralbankens tankegang.

Stærke amerikanske nøgletal har tvunget handlerne til at reducere deres satsninger på rentenedsættelser, og centralbankens førstemand, Jerome Powell, gentog søndag aften sin afventende tilgang i et interview.

- En afventende stemning fra centralbankfolk, der er forsigtige over for stædig inflation, kan muligvis begrænse stigningerne på Wall Street, siger Susannah Streeter, pengemarkedschef hos Hargreaves Lansdown, ifølge Bloomberg News.

ELI LILLYS DIABETESFORRETNING SLÅR FORVENTNINGERNE

Eli Lilly har med et plus på 4,7 pct. sat sigtekornet ind på endnu en lukkerekord efter mandagens markante fremgang på 5,8 pct.

Novo Nordisks største rival har i den grad sat analytikerforventningerne til vægs i fjerde kvartal sidste år, når det kommer til salget af vægttabsmidlet Zepbound.

Midlet, der konkurrerer med Novos Wegovy, blev lanceret i november og blev tilgængeligt på amerikanske apoteker den 5. december. Det solgte i fjerde kvartal for næsten 176 mio. dollar, eller 1223 mio. kr., og her var kun ventet 141 mio. dollar.

Salget af Eli Lillys Mounjaro, der konkurrerer med Novos Ozempic til behandling af type 2-diabetes, overraskede desuden markant positivt med et salg på 2,21 mia. dollar mod ventet 1,75 mia. dollar.

PALANTIR I VEJRET PÅ BEDRE END VENTET REGNSKAB

It-selskabet Palantir vinder frem med 16,8 pct. i tirsdagens amerikanske formarked, da koncernen med et solidt fjerde kvartal i 2023 har sikret sig sit første årlige overskud og det femte kvartal i streg med plus på bundlinjen.

Palantir, som gør sig inden for softwareudvikling og databaseløsninger, har også leveret en bedre end ventet prognose for driftsresultatet i 2024.

Musikstreamingtjenesten Spotify kunne i fjerde kvartal notere en vækst i antallet af premiumkunder på 15 pct. til nu 236 mio. abonnenter globalt.

I sit regnskab forklarer Spotify, at stor vækst i Latinamerika samt flere succesfulde kampagner har bidraget til abonnentvæksten.

Regnskabet modtages positivt i formarkedet i USA, hvor Spotify er børsnoteret. Her stiger aktien 6,2 pct.

Den amerikanske sprøjtegiftkoncern FMC Corp., der opkøbte danske Cheminova tilbage i 2015, dykker 13,5 pct. i formarkedet som følge af skuffende prognoser for både det igangværende første kvartal samt hele 2024.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

15:10 Roblon er udfordret i USA: Sætter gang i frasalg af datterselskab
14:36 USA: New York-tillidsindeks forbedret markant i september
14:35 Apple står til ørefigen på børsen efter svag efterspørgsel efter iPhone Pro
14:33 USA/tendens: Udsigt til vægelsindet åbning med pil nedad
14:07 Nordea er ramt af tekniske problemer
13:45 Apple står til ørefigen på børsen efter svagt efterspørgsel efter iPhone Pro
13:28 Südzucker dykker efter svækkede markedsforhold for sukker har ramt indtjeningen
13:25 Europa/aktier: Holder skindet på næsen frem mod rentemøde i USA
13:07 Intel har udsigt til grøn start efter aftale om levering af mikrochips til militæret
12:49 Jyske Bank indfører ansættelsesstop indtil udgangen af året
12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig