Valuta: Dollar er på hælene og svækkes fra nær tre måneders top
Dollar er på hælene onsdag over for euro, efter en god periode der kulminerede tirsdag, hvor dollar var tæt på sit stærkeste niveau i tre måneder.
Analytikere peger over for Reuters på, at det er tekniske faktorer, der står bag dollar-svækkelsen, efter to dages styrkelse understøttet af stærke amerikanske jobdata og endnu en omgang stram retorik fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves topchef, Jerome Powell.
- Amerikanske dollar kan undskyldes for at være den svageste af de store valutaer, da det simpelthen ligner en svækkelse i forhold styrkelsen siden fredag. Men lad os ikke glemme, at dollarindekset bevarer en underliggende stærk daglig struktur, og at en svækkelse kan være forspil forud for en næste styrkelses-etape, siger analytiker Matt Simpson fra City Index ifølge Reuters.
Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5-tiden i 104,02 mod 104,32 tirsdag eftermiddag.
Euro ligger samtidig i 1,0767 dollar mod 1,0743 dollar tirsdag eftermiddag.
Nøgletal viste onsdag eftermiddag, at det amerikanske handelsunderskud voksede til 62,2 mia. dollar i december.
En række økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et underskud på 62,0 mia. dollar. Måneden før var der tale om et handelsunderskud på 61,9 mia. dollar.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›