USA/Tendens: Udsigt til svag stigning op til tal og lang weekend

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 14:18  |  

Regnskabssæsonen er ved at synge på sidste vers i USA, men der er dog fredag lidt at fordøje for markedsdeltagerne, heriblandt andet regnskab fra chipudstyrsproducenten Applied Materials og kryptobørsen Coinbase.

Retningen på markedet vil blive afgjort af dagens tal for udviklingen i producentpriserne i januar. Men indtil da peger futures marginalt op. Dow Jones futures falder dog 0,1 pct., mens futures for S&P 500 stiger 0,2 pct. og Nasdaq-futures ligger 0,1 pct. højere knap halvanden time før åbningen fredag.

Markedet venter ikke kun på producentpriserne, men også den forestående lange weekend. Markederne i USA holder nemlig lukket i forbindelse med Presidents Day.

Torsdagens tal for detailsalget i januar, der vejer tungt i opgørelsen af den økonomiske vækst, var dog også skuffende og kan være et signal om, at der trods alt snart er behov for lidt flere vitaminer til økonomien, selv om den fortsat kører godt - de høje renter til trods.

S&P 500-indekset steg torsdag med 0,6 pct., og Dow Jones-indekset gik 0,9 pct. frem, og det teknologitunge Nasdaq-indeks steg 0,3 pct.

Fredag venter der endnu et vigtigt signal om inflationen, når der klokken 14.30 offentliggøres tal for producentpriserne i januar. De ventes på årsbasis at stige 0,6 pct. i januar mod 1,0 pct. i december.

APPLIED MATERIALS OVERRASKER OG STIGER

Et opløftende regnskab fra den amerikanske chipudstyrsproducent Applied Materials sender aktien op i formarkedet fredag. Den stiger 11,9 pct. til 210,01 dollar.

Regnskabet for første kvartal af regnskabsåret 2023/24 kom efter amerikansk børslukketid torsdag.

Regnskabet udmærkede sig særligt ved en opløftende prognose, hvor Applied Materials venter en omsætning på omkring 6,5 mia. dollar, hvilket var over analytikerestimatet ifølge Bloomberg News på 6,32 mia. dollar.

Eksklusive visse poster ses desuden en indtjening per aktie på 1,79-2,15 dollar for kvartalet, der løber til og med april. Her lå gennemsnitsestimatet fra analytikerne i bunden af intervallet, skriver Bloomberg News.

COINBASE MED OVERSKUD FOR FØRSTE GANG I TO ÅR

Kryptobørsen Coinbase har nydt godt af stigninger i blandt andet kryptovalutaen Bitcoin. For første gang i to år leverede selskabet efter børstid torsdag et positivt resultat.

Omsætningen steg 51 pct. til 953,8 mio. dollar mod ventet 826,0 mio. dollar ifølge estimater fra Bloomberg. Nettooverskuddet blev på 273 mio. mod et tab på 557 mio. dollar i fjerde kvartal 2022. Her var forventningen også et tab i år.

Aktien stiger i formarkedet med 14,9 pct. til 190,34 dollar efter en stigning på 3,3 pct. i torsdagens ordinære handel. .

DOORDASH SENDES NED

Madleveringstjenesten Doordash leverede bedre end ventet efter børstid torsdag for sit fjerde kvartal, men aktien sendes alligevel ned i formarkedet fredag. Det skal ses på baggrund af en pæn stigning i år på 28 pct.

- Resultaterne var ikke nok til at overbevise markedet i lyset af stigningen op til regnskabet, vurderer finanshuset Evercore ISI i en kommentar ifølge Bloomberg News.

DoodDash ligger knap 7 pct. lavere i formarkedet i 117,51 dollar efter en stigning i den ordinære handel torsdag på 5,2 pct.

I fjerde kvartal oplevede DoorDash ellers en stigning i ordrerne på 53 pct. til 574 mio. mod markedets forventning om knap 562 mio.

NIKE FYRER

Den amerikanske sportstøjsgigant Nike vil skære 2 pct. af sine stillinger fra. Det svarer til omtrent 1600 ansatte. Nedskæringerne skal over de næste tre år medføre en besparelse på 2 mia. dollar, skriver Wall Street Journal med henvisning til en intern meddelelse fra Nike.

I formarkedet fredag har det ikke den store kurseffekt, da aktien ligger 0,9 pct. lavere i 105,10 dollar.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling
06:34 Bavarian-finansdirektør om usikker verden: Vi guider ud fra det vi kender i dag
06:34 Bavarian løfter sløret for forventninger til 2025
06:32 Asien: Udskudt amerikansk told sender børserne i grønt
06:32 Valuta: Markedsstabilisering efter Trumps kovending