NNIT's topchef: Danmark, USA og life science skal drive væksten i år

Udgivet den 20-02-2024  |  kl. 11:34  |  
Arkiv: Foto

It-konsulentselskabet NNIT's vækstambitioner skal i år nås gennem fortsat vækst i den danske og amerikanske forretning samt et vækstopsving inden for life science-segmentet.

Det siger administrerende direktør Pär Fors til MarketWire efter regnskabet for fjerde kvartal 2023.

- Når man kigger ind i 2024, så er det meget vigtigt, at du har den rettet fart i forretningen gående ind i året. Vores udvikling i 2023 har lagt et godt fundament for at nå forventningerne i 2024, siger NNIT's topchef.

Sidste år blev den organiske vækst på 10,8 pct. og det niveau ventes fastholdt med en prognose for 2024 på cirka 10 pct., og samtidig ses overskudsgraden før særlige poster yderligere forbedret til 8-9 pct. fra 6,7 pct. i 2023.

NNIT har frasolgt sin infrastrukturforretning og skabt fire regionale organisationer. En i Danmark samt Europa, USA og Asien.

- Og når vi så ser på vores vækst, ser vi, at vi har gode muligheder for at realisere den vækstvej dels i den danske forretning, som består af det, vi laver i den offentlige sektor, siger Pär Fors.

Han henviser blandt andet til en række eksisterende kundeengagementer såsom Danmarks Nationalbank, og uden for det offentlige segment henviser Pär Fors også til NNIT's Microsoft-forretning i Danmark, hvor den gode vækst fra sidste år ventes at fortsætte i år.

Inden for life science-segmentet har der været flad vækst i 2023 som følge af den makroøkonomiske situation.

- Her så vi et opsving i fjerde kvartal med en del nyvundne kontrakter, som gør, at vi venter vækst også i den europæiske forretning i 2024.

Den amerikanske forretning klarede sig rigtig godt sidste år med en omsætningsvækst på 24 pct.

- Her er vi også meget optimistiske når det gælder 2024, da vi har vundet nogle spændende forretninger i 2023, som vil skabe vækst i 2024. Vi har også en række eksisterende kundeengagementer, hvor vi venter vækst, udtaler topchefen.

For den fjerde og klart mindste region, Asien, der udgør godt 8 pct. målt på omsætningen, er Pär Fors ikke så optimistisk med hensyn til vækstforventningerne.

- Der er fokus på at få styr på administrationen rent rentabilitetsmæssigt, siger den administrerende direktør.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC