Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden

Udgivet den 14-05-2024  |  kl. 08:03  |  
Arkiv: Foto

Selv med Ambus opjusterede forventninger fra april skal det gå noget skævt i andet halvår 2023/24, hvis selskabet skal ende i den lave ende af prognoseintervallet.

Medicoselskabet er nemlig fortsat forsigtige i sine udmeldinger, efter at det i tidligere år har leveret mange skuffelser, der har gjort ondt på tilliden til aktien i investorkredse.

- Der er større sandsynlighed for, at Ambu realiserer den høje ende af det nye interval end det modsatte, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til MarketWire.

- Vi begynder at nærme os, at investorerne er i stand til at se bort fra tidligere tiders dårlige overraskelser, men vi er der ikke endnu. Der var mange nedjusteringer i træk for år tilbage, og Ambu er stadig i gang med at genopbygge investortilliden, fortsætter han.

Ambu venter med den opjusterede prognose en organisk vækst på 10-12 pct. i 2023/24, og driftsmarginen (EBIT) før særlige poster ses ramme i samme niveau.

Analytikerne ventede inden tirsdagens endelige regnskab for andet kvartal en organisk vækst på 12,8 pct. i hele regnskabsåret og en EBIT-margin før særlige poster på 11,7 pct.

Under den tidligere topchef Juan Jose Gonzalez leverede Ambu hele syv nedjusteringer, hvilket førte til et alvorligt knæk til tilliden og et drastisk dyk i aktiekursen.

Juan Jose Gonzalez blev fyret af Ambus bestyrelse i maj 2022 og erstattet af den nuværende topchef, Britt Meelby Jensen, der satte gang i en genoprydning og restruktureringsplan.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen