Aktietilbagekøb

Udgivet den 28-02-2024  |  kl. 07:22  |  

        















Selskabsmeddelelse nr. 03/2024

Peberlyk 4
DK-6200 Aabenraa



Telefon +45 74 37 37 37
Telefax +45 74 37 35 36



Sydbank A/S
CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa
sydbank.dk



28. februar 2024  

Aktietilbagekøb

Bestyrelsen har besluttet at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 1.200 mio. kr., dog maksimalt 8 mio. aktier. Aktietilbagekøbet sker med henblik på nedsættelse af bankens selskabskapital med de under programmet købte aktier.

Bestyrelsen blev senest på Sydbank A/S' generalforsamling den 23. marts 2023 bemyndiget til at lade banken erhverve egne aktier for samlet op til 10 pct. af bankens selskabskapital.

Erhvervelse af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. af den på Nasdaq Copenhagen A/S noterede kurs på erhvervelsestidspunktet.

Aktietilbagekøbet sker som et led i en tilpasning og optimering af kapitalstrukturen i overensstemmelse med bankens kapitalmålsætning og kapitalpolitik. Sydbank havde den 31. december 2023 en egentlig kernekapitalprocent på 18,9 og en kapitalprocent på 21,1.

Aktietilbagekøbsprogrammet bliver igangsat mandag den 4. marts 2024 og vil være afsluttet senest den 31. januar 2025.

Sydbank har valgt Danske Bank A/S til at forestå aktietilbagekøbsprogram-met, der gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016, der udgør safe habour-reguleringen.

Følgende retningslinjer er fastsat for aktietilbagekøbsprogrammet:

Der kan ikke købes aktier til en højere kurs end den højeste af følgende kurser:

I. kursen på den sidste uafhængige handel

II. det højeste foreliggende uafhængige købers tilbud på markedspladsen, hvor købet gennemføres, herunder når aktierne handles på forskellige markedspladser.

Der kan på en handelsdag højst købes 25 pct. af den gennemsnitlige daglige aktiemængde for de forudgående 20 handelsdage på den markedsplads, hvor købet finder sted.

Sydbank vil på den første bankdag i hver uge oplyse om antallet og værdien af tilbagekøbte aktier i en selskabsmeddelelse.

Sydbank kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbsprogram-met. Såfremt det sker, vil det blive meddelt i en selskabsmeddelelse.

---ooo0ooo---

Sydbank afsluttede den 22. december 2023 et aktietilbagekøbsprogram på 600 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet blev iværksat den 6. juli 2023, og Sydbank opkøbte under programmet 1.911.900 aktier. Sydbank ejede pr. den 26. februar 2024 i alt 1.920.112 egne aktier, svarende til ca. 3,4 pct. af bankens aktiekapital. Bestyrelsen har indstillet til den ordinære generalforsamling den 21. marts 2024, at bankens aktiekapital nedsættes med 19.119.000 kr. til 545.884.200 kr.

Venlig hilsen

        
Karen Frøsig        Jørn Adam Møller
adm. direktør        bankdirektør

Vedhæftet fil

SM 03

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding