Asien: Hongkong og Singapore slår positive takter an i tøvende region

Udgivet den 06-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet onsdag, hvor markedsdeltagerne tøver forud for en redegørelse for amerikansk økonomi fra den amerikanske centralbankchef, Federal Reserves Jerome Powell.

Powell skal tale til Kongressens to kamre onsdag og torsdag, og bemærkningerne vil blive analyseret for indikationer om, hvornår den amerikanske centralbank er klar til at begynde at sænke renten.

Samtidig lurer den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres fredag, i baggrunden.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,2 pct.

De amerikanske futures indikerer modsat stigninger i det brede amerikanske S&P 500-indeks på 0,1 pct. mens techtunge Nasdaq står til et plus på 0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Efter flere lukkerekorder i Tokyos toneangivende Nikkei-indeks, er der gevinsthjemtagning onsdag. Kursfald i de amerikanske tech-akter tynger de japanske teknologiaktier.

Amerikanske Apple droppede tirsdag på nyheder om, at iPhone-salget i Kina er faldet 25 pct. i år til dato.

- Det tjener som en skarp påmindelse om de igangværende handelsspændinger mellem USA og Kina. Hvis Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus og opfylder løfterne om at indføre betydelige toldsatser på kinesiske varer, kan spændingerne eskalere endnu mere, og amerikanske teknologiinvestorer kommer til at betale prisen, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management til AFP.

Nikkei 225 falder 0,1 pct., mens Topix-indekset øger 0,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er positive, og aktierne i Hongkong får tirsdagens tab tilbage trods skuffelsen over udeblevne stimuleringsplaner fra National People's Congress, der fastholdt sidste års mål for økonomisk vækst på "omkring" 5 pct.

- De økonomiske mål for 2024 viser stadig, at myndighederne ikke er villige til hurtigt at genoprette økonomien på grund af bekymringer over den massive gæld. Men de signalerer, at politiske beslutningstagere optrapper indsatsen for at lægge et gulv under Kinas vækst og det bør understøtte investorernes stemning i 2024, siger cheføkonom Mansoor Mohi-uddin fra Bank of Singapore i Singapore til Reuters.

Shanghai Composite stiger 0,1 pct., og CSI 300 øger 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et plus på hele 2,3 pct.

I Taipei stiger Taiex-indekset 0,6 pct. og Singapores Strait Times-indeks øger 1,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul falder 0,2 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med en lille gevinst på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix +0,3
Hongkongs Hang Seng +2,3
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex +0,6
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex 0,0
Singapores STI +1,1
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier