Novo på vej med nyt om lønsomhed og planer for Wegovy

Udgivet den 07-03-2024  |  kl. 08:32  |  
Arkiv: Foto

Den forventede udvikling i overskudsgraden i de kommende år bliver blandt de emner, som Novo Nordisk vil berøre på sin kapitalmarkedsdag torsdag.

Det fremgår af en meddelelse fra medicinalkoncernen forud for begivenheden, der starter klokken 9 og varer resten af dagen.

Alt andet lige håber analytikere, at Novo vil varsle bedre lønsomhed, eller overskudsgrad.

Det seneste konsensus blandt analytikere viser, at bankerne venter, at Novo vil formå at forbedre sin overskudsgrad, også kaldet driftsmargin, i de kommende år. Den landede i 2023 på 44,2 pct. og ventes forbedret til 45,2 pct. i 2025 og 46,5 pct. i 2030, viser det seneste konsensus, som Novo indsamlede blandt analytikere forud for sit seneste årsregnskab. I 2022 var den på 42,3 pct.

Blandt højdepunkterne på torsdagens kapitalmarkedsdag nævner Novo også fokus på den tidlige pipeline og fase 1-data fra lægemiddelhåbet Amycretin til behandling af svær overvægt.

Desuden kommer der en opdatering om Novos planer for en opskalering af produktionskapacitet, der skal medvirke til, at Novos lægemidler kan nå ud til endnu flere patienter.

Blandt emnerne er også en opdatering vedrørende lanceringen i Wegovy i USA og i resten af verden, skriver Novo, der også vil kaste mere lys over sin forskning inden for behandling af svær overvægt.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25