Asien: Asiatiske aktier på det højeste niveau i syv måneder

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier er på det højeste niveau i syv måneder onsdag morgen.

Stigninger sker på baggrund af udviklingen på Wall Street, hvor investorerne for det meste trak sig på skuldrene af en lidt højere end ventet amerikansk inflation, for i stedet at satse på, at den ikke vil afspore amerikanske rentenedsættelser.

- Aktiemarkederne var rustet til det var værre eller også lyttede de ikke, siger økonom Taylor Nugent fra National Australia Bank ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

De amerikanske futures indikerer en let negativ åbning i de amerikanske hovedindeks med kursfald under 0,1 pct., når markedet starter i New York senere på dagen.

De japanske investorer har blikket rettet mod resultaterne af de årlige lønforhandlinger mellem virksomheder og fagforeninger, der står til at give den største lønstigning i 30 år.

Resultatet, der forventes fredag, er en af de store faktorer i, om Bank of Japan beslutter sig for definitivt at droppe den negative rentepolitik på næste uges pengepolitiske møde.

Nikkei 225 viger 0,2 pct., og Topix-indekset falder 0,4 pct.

De kinesiske aktier på fastlandet har det fortsat svært, og igen er det ejendomsselskaberne, der tynger.

Det statsstøttede Country Garden har ikke været i stand til at betale en kupon på 96 mio. yuan (13 mio. dollar) der forfaldt tirsdag fuldt ud, men den likviditetsplagede koncern vil forsøge at rejse kapital til den mistede onshore kuponbetaling inden for den 30 dage lange henstandsperiode.

Shanghai Composite falder 0,3 pct., og CSI 300 dropper 0,6 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger til gengæld med et plus på 0,3 pct.

I Taipei stiger Taiex-indekset 0,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,6 pct., mens Kospi-indekset i Seoul viger 0,1 pct.,

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med en gevinst på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix -0,4
Hongkongs Hang Seng +0,3
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,6
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 +0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli