Asien: Singapore og Seoul bag plus i det brede asiatiske markedsindeks

Udgivet den 26-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er blandede tirsdag, men stigninger i Singapore og Seoul trækker det overordnede brede indeks over asiatiske aktier op.

Det er blandede budskaber fra topfolk i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der sender tvivl om tidspunktet for rentenedsættelser gennem markedet.

Samtidig afventes ugens vigtigste data - det amerikanske prisindeks for privatforbrug (PCE) - der fremlægges fredag, hvor de fleste vestlige markeder holder påskelukket.

- Investorerne indtager tilsyneladende en forsigtig tilgang forud for prisindekset for personlige forbrugsudgifter, som offentliggøres langfredag med Federal Reserves topchef, Jerome) Powell, der også skal tale den dag, siger analytiker Rodrigo Catril fra National Australia Bank ifølge AFP.

Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,9 pct., og Kospi-indekset i Seoul øger 0,8 pct. og trækker MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan op med 0,6 pct.

De amerikanske futures indikerer samtidig stigninger i de tre toneangivende aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo tøver investorerne og resultatet er en zigzag-agtig handel over hele den japanske formiddag.

- Efter en stærk udvikling i sidste uge, kan investorerne tage en pause og muligvis nyde forårsferien. Andre indtager en afventende holdning til den næste købskatalysator, såsom et gunstigt resultat fra Federal Reserves foretrukne inflationsmåler, siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

Frygten for intervention i valutamarkedet stil støtte for yen lurer samtidig i baggrunden.

Nikkei 225 er uændret, mens Topix-indekset stiger 0,1 pct.

Også de kinesiske markeder bærer præg af usikkerhed. Hongkong-aktierne åbnede positivt tirsdag morgen, hvor investorer rystede kursfald på Wall Street af sig, men siden har tvivlen fået overhånd.

Hongkongs Hang Seng-indeks viger 0,1 pct., hvilket også gælder CSI 300, mens
Shanghai Composite dykker 0,4 pct.

Taiex-indekset i Taipei falder 0,5 pct., mens ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et tab på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 0,0
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi +0,8
Indiens BSE Sensex -0,4
Singapores STI +0,9
Sydney ASX 200 -0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯