Amerikanske aktier går i plus efter nøgletal - og dollar svækkes

Udgivet den 03-04-2024  |  kl. 16:35  |  

De amerikanske aktier er kommet i plus onsdag eftermiddag efter nye nøgletal, der også har givet bevægelse på valuta- og rentemarkedet.

Ved 16.30-tiden ligger det brede S&P 500-indeks 0,3 pct. højere, efter at det før nøgletallet lå i et lille minus.

Reaktionen kommer efter et overraskende fald i de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services.

Indekset faldt i marts overraskende til 51,4 fra 52,6 måneden før, hvor økonomerne ifølge Bloomberg News havde forudset en stigning til indeks 52,8.

I opgørelsen faldt de betalte servicepriser til indeks 53,4 - hvilket er det laveste niveau i fire år - fra 58,6 i februar. Her var der kun ventet et fald til 58,4.

Netop udviklingen i indeksets priskomponenten er formentlig årsagen til de tydelige reaktioner på finansmarkedet, da alle tegn på vigende inflation modtages kærkomment af aktieinvestorerne, der sukker efter lavere markedsrenter.

På obligationsmarkedet har reaktionen været et dyk i renten på de tiårige amerikanske statspapirer til 4,40 pct. fra 4,42 pct., og på valutamarkedet er dollar blevet svækket fra 1,0790 per euro til 1,0810 dollar per euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank